Rekordkatten Omar vejer 14 kilo

29-årige Stephanie Hirst fra Melbourne i Australien ejer katten Omar, og hun kan huske, at den rødlige kat var ret tynd, da hun fik den.
Foto © : Qanorooq
Skrevet af Karsten Sommer
19. maj 2017 14:13

Det er Omar ikke længere....

Den treårige kat er blevet ved med at vokse og er nu tre gange så stor som en normal kat, skriver mirror.co.uk.

Omar måler hele 120 centimeter fra knurhår til hale, og det er nok til at bringe den i rekordbøgerne.

Den hidtidige rekordholder målte "kun" 118,3 centimeter.

Hertil kommer, at Omar vejer heftige 14 kilo, så det er ikke sådan lige en kælekat. Historien melder ikke noget om, hvad Omar koster i drift til kattemad.