Rekord ved Avannaata Qimussersua

Avannaata Qimussersua blev afholdt i Aasiaat for første gang i 17 år. Det var et vellykket løb, fortæller formand for hundeslædeforeningernes landsorganisation, Mikkel Jeremiassen. Vinderen og forhåndsfavoritten blev presset til det sidste af et talent, og kom rekordhurtigt i mål.
Foto © : Avannaata Qimusersua/Facebook
Skrevet af Ivik Kristiansen
02. april 2017 17:06

- Både nummer 1 og nummer 2 kom i mål i tiden omkring 1 time og 31 minutter. Der var kun 12 sekunder, der adskilte dem. Og der har altså ikke været nogen, der kom i mål så hurtigt. Det er rekord, fortæller Mikkel Jeremiassen.

Jeremiassen havde i forvejen peget på sidste års vinder Edvard Samuelsen fra Saattut som en af favoritterne, så det var ikke overraskende, at han igen løb med sejren.

- Også fordi vi ved, at han tager forberedelserne meget alvorligt. Derfor var han på forhånd én af favoritterne, lyder det fra Mikkel Jeremiassen.

LÆS OGSÅ Edvard Samuelsen vinder igen

LÆS OGSÅ Veteraner er favoritter til Avannaata Qimussersua

Hvad der var sværere at forudse var, hvordan en af de nyere i hundeslædeløbet ville præstere.

Jeremiassen fortæller, at han var spændt på at se, hvordan Thomas Inûsugtok, fra Ikerasaarsuk, ville præstere på sin tredje deltagelse i løbet.

- Han sagde selv, da han præsenterede sig, at han endte på sidstepladsen i sit første løb, mens han kom i mål som den femte i sit andet. Dér gjorde han det klart, at han var ventede sig noget godt, siger Mikkel Jeremiassen.

Thomas Inûsugtok kørte i en tid, der i alle andre år ville være nok til at give ham sejren, da han kom i mål 12 sekunder efter Edvard Samuelsen, og på en andenplads

Der var også andre, der markerede sig.

LÆS OGSÅ Rita nummer 10 i Avannaata Qimussersua

Mikkel Jeremiassen henviser blandt andet på Thomas Inûsugtoks kusine, Rita Inûsugtok, fra Ikerasaarsuk.

- Løbets kvinde blev nummer 6. Hvis man skal komme i mål som den sjettebedste i Qimussersua skal man være rigtigt god til at passe sine hunde. Derfor må det siges, at hun har evner ud over det sædvanlige, siger Mikkel Jeremiassen, som også sender særlig hilsen til veteranen, og tidligere vinder, Ville Siegstad, fra Ilulissat.

- Løbets ældste, som fylder 72 i december i år, blev nummer 9. Han fortjener også at blive nævnt, siger formand for hundeslædeforeningernes landsorganisation, Mikkel Jeremiassen.

LÆS OGSÅ Ville Siegstad vandt Avannaata Qimussersua