Foto: KNR // Anton Gundersen Lihn

Regionssygeplejerske afviser tilbagerulning i sundhedsvæsenet

Det er ikke realistisk at gå tilbage til den gamle struktur, hvor der skal være mange små sygehuse rundt omkring i landet, som Vittus Qujaukitsoq fra Nunatta Qitornai har foreslået i valgkampen.Sådan lyder det fra den ledende regionssygeplejerske i Region Sermersooq.

- Jeg vil ikke mene, at det vil løse noget ved at gå tilbage til 16 distriker igen, siger Inuuti Fleischer til KNR.

 

Før sundsreformen havde de små sygehuse svært ved at rekruttere læger og sygeplejesker, så idéen med reformen var, at skulle frigøre såkaldte varme hænder, da man ved at oprette fem sundhedsregioner centraliserede ledelsen.

 

- Sådan så, at den daværende chefdistriktslæge i Uummannaq eller Upernavik kunne bruge den tid, han eller hun har brugt på administration til at være i kontakt med patienterne, Inuuti Fleischer.

 

Desuden betød reformen også, at de fem regionssygehuse overtog en række funktioner fra de små sygehuse, som overgik til såkaldte sundhedscentre.

 

Samtidig slår Inuuti Fleischer fast, at det med reformen både er blevet lettere og billigere at opretholde beredskabet på de gamle sygehuse.

 

LÆS OGSÅ Lægeforeningen efterlyser penge til sundhedsvæsnet

Før i tiden skulle de 16 sundhedsdistrikter nemlig selv stå for at skaffe personale /vikarer, men efter sundhedsreformen skiftes læger og sygeplejersker fra f.eks. Dr. Ingrids Sundhedscenter i Nuuk til at tage en kortere eller længere periode på sundhedscentrene i regionen, hvor der mangler fast personale

 

- Det giver meget mere mening end at skulle rekrutterer eksempelvis et vikarbureau til Qeqertarsuaq eller til Paamiut, at vi kan sende vores egne ansatte, siger Inuuti Fleischer.

Samtidig skulle regionaliseringen gøre det mere attraktivt for læger og sygeplejersker at søge job på de fem regionssygehuse i landet. Større sygehuse giver ifølge Inuuti Fleischer nemlig bedre muligheder for fagligt sparring med kollegaerne, så man ikke står alene med udfordringerne.

LÆS OGSÅ Sundhedspersonale efterlyser valgfokus på sundhedsvæsenet

 

 

 

Kommentarer