Regeringen skærer i engelsksprogede uddannelser i Danmark

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil fjerne op mod 1200 engelsksprogede studiepladser i Danmark. Stramningerne er væsentlige for debatten om engelsk som første fremmedsprog i Grønland, mener IA i Folketinget.

Den danske stat bruger for mange penge på at give gratis uddannelser og SU til udenlandske unge, som forlader Danmark kort tid efter endt studie.

Sådan lyder meldingen fra den danske uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V). En undersøgelse fra mininisteriet viser nemlig, at 42 procent af alle, der gennemfører en engelsksproget uddannelse i Danmark, forlader landet senest to år efter endt studie.

Og derfor har Ahlers meddelt, at de danske universiteter fra 2019 skal nedlægge mellem 1000 til 1200 engelsksprogede studiepladser.

LÆS OGSÅ Engelsk skal være første fremmedsprog i Grønland

En afgørelse, der også omfatter grønlandske og færøske studerende, der søger ind på en engelsksproget uddannelse i Danmark, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en mail til KNR.

- Idet initiativet vedrører justering af antallet af studiepladser, er det forventeligt at der generelt vil være færre pladser at ansøge om på engelsksprogede uddannelser. Der bliver således ikke taget særskilt hensyn til grønlandske og færøske studerende, der er ligestillet med de danske studerende.

Aaja: Vi må vænne os til sværere vilkår

Ministeriet påpeger, at studerende fra Grønland og Færøerne fortsat har mulighed for at tage dansksprogede uddannelser - i modsætning til unge fra mange andre lande.

Ifølge IA’s Aaja Chemnitz Larsen i Folketinget må politikere i Grønland indstille sig på stramninger på det danske uddannelsesområde.

LÆS OGSÅ Problematisk at erstatte dansk med engelsk i folkeskolen

- De sidste par år har jeg oplevet, at der er en række stramninger på uddannelsesområdet, blandt andet uddannelsesloftet og fremdriftsreformen, som regeringen har foretaget.

Det er et privilegium, at grønlandske studerende gratis kan uddanne sig i Danmark og få dansk SU, påpeger IA-politikeren. Og det skal der værnes om, mener hun.

LÆS OGSÅ Det kræver moderne undervisning og flere lærere at udskifte dansk med engelsk

Men Naalakkersuisut må ikke tage for givet, at det kan fortsætte, hvis engelsk bliver første fremmedsprog i Grønland.  

- Det betyder jo, at Naalakkersuisut skal være opmærksom på at finde nogle ekstra penge til uddannelser, hvis man vil have, at det skal tilsvare det kompetencebehov, der også vil være i Grønland fremover, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt