- Helikopteren ankom til stedet og fik hurtigt lokaliseret de to mænd og fik hejset dem op, der blev også reddet en enkelt hund med, forklarer vagtchefen.Foto: Grønlands Politi

Redningsaktion i Kullorsuaq: To mænd fanget i en våge i isen

To fangere og deres 12 hunde sad fast i en våge i isen i timevis. Grønlands Politi og Arktisk Kommando kom til undsætning.

To personer og 12 hunde med slæde har ifølge Forsvarets døgnrapport været fanget i en våge i isen ved Kullorsuaq.

Her stillede Arktisk Kommando en helikopter til rådighed for politiet.

En anmeldelse tikkede ind hos Grønlands Politi i går mandag klokken 16.45 fra Kullorsuaq.

Ifølge anmeldelsen stod de to fangere seks kilometer fra land i nærheden af Saarlia øen, sydvest for Kullorsuaq. Her var isen blevet usikker.

Lokale prøvede at hjælpe

De to fangere og nogle hunde kom i vandet, men de lykkedes dem at komme op på isen igen. Her havde fangerne vurderet, at det var bedst at blive hvor de var.

Lokalbefolkningen i Kullorsuaq prøvede at komme dem til undsætning både med snescooter og båd, men isen var for tynd.

Derfor stillede Arktisk Kommando en helikopter til rådighed. SAR-helikopteren fløj afsted fra Kangerlussuaq og ankom lidt i to natten til tirsdag.

Det fortæller vagtchef i Grønlands Politi, Lars Even.

En enkelt hund reddet

- Helikopteren ankom til stedet og fik hurtigt lokaliseret de to mænd og fik hejset dem op, der blev også reddet en enkelt hund med, forklarer vagtchefen.

De andre hunde vil blive forsøgt at reddes i dag tirsdag, men aktionen er overstået og er gået efter planen. Mændene er i god behold, siger Lars Even.

Han opfordrer befolkningen i Kullorsuaq-området at passe på med at fare ud isen på denne tidspunkt.

- De to mænd havde haft en tur i isen, en kold omgang, slutter vagtchefen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt