Rapport: Mange anbragte børn ender på gaden som voksen
Når et barn bliver anbragt uden for hjemmet, er det for at sikre det en bedre tilværelse. Men alt for mange anbragte børn ender som voksne uden et fast hjem.
Det viser en undersøgelse af flytninger mellem Grønland og Danmark blandt udsatte grønlændere, som Kofoeds Skole har bestilt.
Godt 40 procent af tidligere anbragte børn er i dag som voksne på socialhjælp og udgør en overvægt blandt hjemløse her i landet.
Og dem bør myndighederne tage bedre hånd om, lyder det i rapporten. For selv om de er fyldt 18 år, har de fleste meget lidt netværk og ressourcer til at klare hverdagen.
LÆS OGSÅ 28 millioner kroner skal hjælpe sårbare grønlændere i Danmark
- Der anbefales en højere grad af efterværn med fokus på de praktiske redskaber, de har brug for på egen hånd. Redskaber, der fokuserer på et bæredygtigt voksenliv, eksempelvis økonomisk rådgivning til at forbygge udsættelser fra bolig og fokus på at hjælpe dem i uddannelse og arbejde fremfor på socialhjælp, lyder anbefalingen i rapporten.
Desuden har kun omkring hver tredje tidligere anbragte person klaret sig gennem folkeskolen. Og det gør risikoen for et liv på gaden endnu større, konkluderer rapporten.
Mangel på uddannelse sender flere på gaden
Og netop mangel på uddannelse er en hel gennemgående tendens blandt hjemløse i Grønland. Kun halvdelen af personerne i undersøgelsen har enten ingen eller kun folkeskolen som uddannelse.
I alt 44 udsatte eller hjemløse borgere har deltaget i undersøgelsen.
De er fra 18 til 74 år, hvoraf 28 er mænd og 9 er kvinder. Resten har ikke angivet deres køn.
Blandt de 44 personer har 20 % ikke gennemført folkeskolen, 32 % har folkeskole som seneste afsluttede uddannelse.
I alt modtager 47 % af dem socialhjælp, førtidspension eller pension. 21 % har arbejde af og til, 11 % har fast arbejde,18 procent har 'andet arbejde', mens 9 % ingen indtægt har.
Kilde: Rapport: "Fra Grønland til Danmark"
Og det øger risikoen for et liv uden egen indkomst og fast bolig. Selvstyret og kommunerne bør derfor sætte ekstra ind på at give udsatte borgere en grunduddannelse, for eksempel gennem Majoriaq.
- Det anbefales derfor at lave et uddannelsestilbud til eksempelvis færdiggørelse af folkeskole, der udformes til at imødekomme de udsatte borgeres livssituation, så det er realistisk for dem at opnå succes, lyder en anden anbefaling.
Dårlig koordinering af hjemløse-hjælp
En del af rapporten ser også på, hvor og hvorfor udsatte borgere vælger at rejse til Danmark. Her er en af hovedforklaringerne, at boligsituationen, særligt i Nuuk, er så godt som håbløs,
Godt to ud af tre personer, der medvirker i undersøgelsen er blevet smidt ud af deres bolig. I en hel del tilfælde fordi de er blevet ramt af pludselig sygdom og derfor mistet deres arbejde. Og så er der ikke langt til et liv på gaden - enten i Grønland eller med en enkeltbillet til Danmark.
- En af faktorerne, som skaber både desperation og apati blandt informanterne, er, at der skal så lidt til at falde igennem systemet. Det er svært at kvalificere sig til at blive dækket ind under den grønlandske socialpolitik, inden man
ryger helt til bunds, står der i rapporten.
LÆS OGSÅ Kofoeds Skole modtager Kronprinsparrets Sociale Pris
Samtidig er hjælpen til de hjemløse også meget ukoordineret. Flere foreninger og myndigheder forsøger at hjælpe, men har ikke et overblik over, hvem der gør hvad og hvornår, påpeger rapporten.
- Ligesom flere aktører havde maduddeling samme dag fremfor at koordinere forskellige ugedage.
Derfor bør der laves et egentligt netværk, som planlægger og samarbejder om at hjælpe hjemløse borgere herhjemme.
Rapporten kommer også med en række forslag til, hvad danske myndigheder kan gøre bedre for at hjælpe udsatte grønlændere, der havner - eller er tæt på at havne - på gaden i Danmark.
De kan læses i rapporten her.
