Koralrevet The Great Barriers normalt så farverige koraller bliver helt blege, og i værste fald dør de.Foto: Richard Till/Flickr Creative Commons

Rapport: Det står meget skidt til med Great Barrier Reef

Global opvarmning og udledning fra landbruget udpeges som syndere i forhold til koralrevets dårlige tilstand.

Langtidsprognoserne for verdens største koralrev, Great Barrier Reef, er gået fra dårlige til "meget dårlige".

Det er første gang, at myndigheden, The Great Barrier Marine Park Authority, er kommet med denne vurdering.

Her lyder det, at de stigende havtemperaturer som følge af global opvarmning bærer skylden.

- De omfangsrige konsekvenser af de rekordhøje overfladetemperaturer har resulteret i, at koralrevets økosystem er gået fra dårlig til meget dårlig tilstand, skriver myndigheden.

Udmeldingen kommer i forbindelse med en rapport, som udgives af The Great Barrier Marine Park Authority hvert femte år.

Revet har været på Unescos liste over verdensarv siden 1981, og "stærk og effektiv handling er påkrævet på både globalt, regionalt og nationalt niveau", hvis revet, der strækker sig over 2300 kilometer, skal reddes.

- Revet udgør en del af kernen i Australiens identitet, og det er afgørende at styrke prognoserne for det, står der i rapporten.

Tiden løber ud

Den peger også på udledning af stoffer fra landbruget som en årsag til de dårlige prognoser.

- Tiden er ved at løbe ud, og der skal handles nu, hvis revet skal reddes på lang sigt, står der i rapporten.

Revet, der er hjem for massevis af tropiske fisk og fugle, lider under et fænomen, hvor flere af dets normalt så farverige koraller bliver helt blege og i værste fald dør.

Den langsigtede løsning synes at være at gøre noget for at stoppe klimaforandringerne, men den australske regering har også overvejet andre tiltag på den korte bane.

Regeringen insisterer på, at den leverer op til målene fra Paris-aftalen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt