Rapport: Børnefamilier risikerer genhusning med misbrugere
Menneskerettighederne skal være en del af fundamentet, når der laves boligpolitik.
Det mener formand for Rådet for Menneskerettigheder i Grønland, Sara Olsvig. Området har generelt brug for en opdatering, særligt når det gælder genhusning af udsatte børnefamilier.
- Vores anbefaling er, at familier med mindreårige børn ikke bliver genhuset i lejligheder, hvor der bor andre i forvejen for at sikre barnets tryghed og ret til beskyttelse, siger hun.
Formanden udtaler sig på baggrund af rapporten Retten Til Bolig, der udkom tirsdag.
Det står dog klart i rapporten, at 45 % af indbyggerne i Grønland bor i en lejet bolig, 24 procent i et lejet værelse hos familie eller institution, mens 34 procent ejer deres bolig.
Samtidig fremgår det i rapporten, at der i 2017 var registreret 878 boligløse i Grønland, heraf 469 personer i Kommuneqarfik Sermersooq. Tallæne er dog behæftet med usikkerhed, fremgår det i rapporten.
I en befolkningsundersøgelse fra 2018 svarede 9 procent, af de adspurgte, at de havde haft en person sovende inden for de sidste 12 måneder, fordi vedkommende ikke havde andre steder at overnatte.
Meget vigtig rettighed
I den fremgår det, at børnefamilier, der må forlade deres bolig for eksempel på grund af økonomiske problemer, risikerer at blive genhuset sammen med fremmede voksne med misbrugsproblemer eller krænkende adfærd.
- Det er et eksempel på, at retten til bolig, er en menneskerettighed, der går på tværs af forskellige menneskerettighedskonventioner og instrumenter, og her har vi fokuseret på barnets ret til tryghed og beskyttelse, siger hun.
Sara Olsvig kan ikke oplyse, hvor mange børnefamilier det sker for årligt, da der ikke findes data for det. En anden anbefaling i rapporten er da også, at der skal indsamles og systematiseres langt mere data for boligområdet.
Nok at tage fat på
Helt overordnet er der dog store udfordringer omkring boligområdet i Grønland. Det er derfor, at Rådet for Menneskerettigheder har udarbejdet rapporten sammen med Institut for Menneskerettigheder, forklarer Sara Olsvig.
-Problematikkerne, er der og de er store, understreger hun og understreger, at det er hendes og rådets håb, at Naalakkersuisut tager anbefalingerne til sig, men også helt generelt ser på boligpolitikken ud fra et menneskeretligt udgangspunkt.
- Vi tror, at hvis man har den menneskeretlige tilgang til boligområdet, kan man nå flere gode resultater.
