Quick Poll: Uddannelse vigtigst

03. oktober 2005 11:52

Landstingsvalgets suverænt vigtigste emne er uddannelse.

Det mener i hvert fald de mange brugere af KNR’s hjemmeside, der har været inde og stemme på vores Quick Poll. Her har vi stillet spørgsmålet om, hvad der er valget vigtigste emne.

Hen over weekenden har mere end 550 brugere været inde og stemme.

Af dem mente hele 43,9 procent, at uddannelse var det vigtigste. Og på en klar andenplads med 20,5 procent er emnet Børn og Unge.

Det er også værd at bemærke, at et spørgsmål som repræsentationsforbrug kun er det vigtigste emne for 6,8 procent.

Quick-Poll’en vil også køre de næste par dage. Så klik dig ind på vores hjemmeside og giv din stemme til valgets vigtigste emne.