Psykiatridag markeres

Kommuneqarfik Sermersooq har her i eftermiddag markeret den årlige psykiatridag i to byer i kommunen, nemlig Nuuk og Paamiut. På mandag kommer turen til Tasiilaq.
31. marts 2012 14:23

Alle steder markeres dagen under mottoet fællesskab og åbenhed, og det sker ved åbne arrangementer for psykisk syge og alle andre borgere, der har tid lyst og lejlighed til at være med. Formålet med dagen er fortælle om, hvad psykisk sygdom er og hehovet for accept og åbenhed fra samfundets side i forhold til dem, der er ramt af en psykisk sygdom.

I Nuuk er eftermiddagens arrangement afviklet i byens forsamlingshus. Her var der opstillet informationsboder og boder med med kaffe, the, kager og husflid. Arrangementet blev åbnet af  borgmester Asii Chemnitz Narup og senere var også Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain. på talersolen. Arrangementet blev rundet af med underholdning.

Efter samme opskrift er arrangementet i Paamiut foregået. Men her var det Klara Petersen fra Sundhedsvæsenets psykiatriafdeling, der fortalte om de psykiske lidelser og nødvendigheden af forståelse fra det omgivende samfundets side overfor dem, der lider under dem.

Og som sagt så markeres psykiatridagen på mandag i Tasiilaq ved et arrangement fra kl. 12 til 16.
Her bliver i løbet af eftermiddagen fællesspisning, underholdning og dans til levende musik, som det hedder i programmet.