Professor: Avis overdriver økonomisk kollaps for Grønland
- Sådan et kollaps, så gulvet forsvinder under økonomien, anser jeg ikke for en overhængende risiko.
Sådan siger professor i økonomi og formand for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen, til KNR.
Han bliver ellers mandag citeret i dagbladet Børsen for en dommedags-profeti om Grønlands økonomi, der vil økonomisk kollapse om senest tre år, hvis ikke der sker store, strukturelle reformer inden.
Men i stedet er to til tre år nærmere den frist, som politikerne i Inatsisartut har til at få besluttet nogle markante reformer, før det ellers vil være næsten uoverskueligt at få vendt Grønlands økonomi.
- Det, jeg har sagt til Børsen, er, at det er vigtigt inden for to til tre år at få sat gang i nogle økonomiske reformer og truffet nogle politiske beslutninger, sådan at man tydeligt får en bevægelse hen imod en selvbærende økonomi, siger Torben M. Andersen.
Læs Børsens historie her - "Grønland er tre år fra økonomisk kollaps"
Store reformer haster fortsat
En analyse fra Nationalbanken fra juni viser, at Grønlands økonomi i 2015 oplevede et mindre opsving, takket være gunstige priser inden for fiskeriet.
Samtidig har Inatsisartut for nyligt vedtaget en reform på pensionsområdet, mens naalakkersuisuts Holdbarheds- og Vækstplan også har fået pæne ord med på vejen af Økonomisk Råd.
Men det er langt fra nok, understreger Torben M. Andersen. Især haster det i stedet med reformer inden for uddannelsesområdet, det private erhvervsliv og besparelser i den offentlige sektor.
- Alt sammen noget, der er utrolig vigtigt, men som kræver politisk beslutninger og tager lang tid, inden det får en tidlig effekt, siger han.
Udsigt: Stor udvandring
Når formanden for Økonomisk Råd klart afviser Børsens udlægning, skyldes det, at Grønland er sikret en 3, 7 mia. kroner i årlig bloktilskud fra Danmark.
Men der skal stadig findes 750 mio. kroner årligt frem til 2030, før landskassens økonomi er i balance. Og sker det ikke, er risikoen nærmere, at Grønland står stille og oplever en masseudvandring i stil med udviklingen i fx Irland frem mod 1990’erne og Færøerne i 1980’erne og 1990’erne.
- Det er mere realistisk, hvis man ikke får gjort noget, at man står for det, man kunne kalde et stagnations-scenarie. At der er meget svag økonomisk udvikling, og problemerne bliver ved med at tårne sig op, hvor man ser en stigende udvandring fra landet.
Alene sidste år flyttede 200 personer, født i Grønland, ud af landet, mens færre kom til.
