Foto: Helle Nørregaard

Rapport: Prioriteringer af landets få midler er nødvendige

Der er ikke råd til at give alle bosteder del i alt. Og det gør det nødvendigt med prioriteringer, lyder det i Landsplanredegørelsen fra Naalakkersuisoq for finanser.

Der er lagt op til en ny fordeling af penge og ressourcer i de kommende år. Nogle vil få mere, andre vil få mindre. Men det er nødvendigt at prioritere, når midlerne er begrænsede.

Sådan lyder hovedpointen i Landsplanredegørelsen 2016 fra Naalakkersuisoq for finanser Randi Vestergaard Evaldsen. Redegørelsen skulle have været præsenteret og debatteret i Inatsisartut på efterårssamlingen tirsdag, men mandag trak Naalakkersuisut punktet fra efterårssamlingens dagsorden.

Ifølge Klaus Georg Hansen, der har arbejdet med Landsplanredegørelsen, så er der to områder der er vigtige for de nødvendige prioriteringer som rapporten lægger op til og den første er økonomien.

- Vi har simpelthen ikke råd til at give alt til alle i alle bosteder, siger han.

Og i prioriteringen må man også se på, hvor i landet, der bor flest.

- Den demografiske udvikling, hvor vi bliver færre og hvor vi bliver mere koncentrerede i de større bosteder. Den betyder også at vi er nød til at tage det med som et element, når man skal lave en prioritering, siger Klaus Georg Hansen.

Læs også Naalakkersuisut vil ikke debattere Landsplanredegørelsen

Et par af de områder der er en del af den nødvendige prioritering er blandt andet hvilke opgaver der skal ligge hos kommunerne og hvilke hos selvstyret, om kommunerne har den rigtige størrelse og hvor i landet selvstyrets arbejdspladser skal ligge.

Og så skal der investeres i de bosteder, hvor der er muligheder for udvikling i stedet for at sprede samfundets få ressourcer så meget, at de ikke har nogen reel virkning for bostederne, lyder det i rapporten.

(Grafik: Statens Byggeforskningsinstitut, SBi)

En af anbefalingerne i rapporten handler om, hvordan samfundets få ressourcer skal prioriteres og fordeles mellem landets bosteder. Redegørelsen viser tre muligheder: Fyrtårnsmodellen, hvor alle samfundets ressourcer bliver investeret i et bosted, for eksempel Nuuk. Glasurmodellen, hvor ressourcerne fordeles lige mellem alle bosteder, så alle får en lille smule. Og så er der den sidste model, som redegørelsen anbefaler: Den lokale centraliseringsmodel, der går ud på at man prioriterer de byer og bygder, der har potentiale for udvikling og fordeler ressourcerne blandt dem.

Læs også Kim Kielsen skrotter Landsplanredegørelse

Ifølge udmeldingerne fra Kim Kielsen og Naalakkersuisut, så skyldes tilbagetrækningen af redegørelsen, at der er forskel i den danske og den grønlandske version.

Men den er også kommet i modvind på grund af en anbefaling om at nedsætte et udvalg, der skal iværksætte tiltag til en velordnet plan for nedlukning af bygder, der bliver prioriteret lavt, fordi de for eksempel har dårlig økonomi og hvor folk flytter væk. Det er blandt andet et led i den prioritering, der er vist i lagkagegrafikken.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt