Tasiilaq-borgere: Prioritér professionel hjælp til børn, unge og familier

Familier i Tasiilaq kan stå hjælpeløse tilbage, hvis et barn bliver udsat for traumatiske oplevelser. Kommuneqarfik Sermersooq har lavet nye initiativer i foråret, men borgerne i Tasiilaq kan ikke mærke forskel, mener Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy, som har startet underskriftindsamling.

Sygehuset, kommunen og andre tilbud er ikke tilstrækkelige, hvis børn skal have den hjælp, de har ret til, hvis de er blevet udsat for et overgreb.

Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy fra Tasiilaq har selv oplevet, at hendes barn blev udsat for et overgreb:

- Jeg har søgt om hjælp til mit barn, overalt i systemet og føler ikke jeg kommer nogen vegne. Jeg har fået politiet og sygehusvæsenet til at sende underretninger til kommunen, men mit barn har ikke fået tilstrækkelig hjælp, siger Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy.

Derfor har hun startet en underskriftsindsamling, og lidt over 300 borgere i Tasiilaq har skrevet under for at støtte Naasunnguaqs opråb til politikerne.

LÆS OGSÅ Situationen for udsatte børn og unge i Tasiilaq er katastrofal

LÆS OGSÅ Kommune kan ikke finde personale til Tasiilaq

Kommunens tiltag har ikke hjulpet

Rikke Blegvad var ansat på skolen i Tasiilaq i seks år og flyttede til Danmark i år. Men hun har været tilbage i Tasiilaq for at hjælpe til med at aflevere underskrifter til Kommuneqarfik Sermersooq.

Hun har tidligere påpeget store udfordringer i Tasiilaq i foråret. Dengang sagde Rikke Blegvad til KNR:

- Vi har flere gange stået på skolen med børn og unge, der af flere forskellige årsager ikke vil hjem til forældre eller plejeforældre. Hvor det faktisk har været umuligt at få fat på en medarbejder fra børne-familieafdelingen, og i de helt slemme tilfælde har vi faktisk oplevet, at når vi har fået fat i nogen, så har de nægtet at komme ned på skolen og hjælpe i de her situationer.

Direktøren for børne- og familieområdet, Martha Lund Olsen, fortalte i foråret, at kommunen har omorganiseret. Nu samler kommunen alle underretninger, så de bliver behandlet af socialrådgivere i Nuuk i samarbejde med de sagsbehandlere, der er i de forskellige byer.

Men borgerne i Tasiilaq har ikke mærket forbedringen, og der skal meget mere til, mener Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy:

- De skal prioritere professionel hjælp til børn og unge og familier, der har brug for det, siger Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy.

Borgmester Asii Chemnitz Narup anerkender, at der er udfordringer på det sociale område i Tasiilaq. Hun siger blandt andet til KNR, at det er nødvendigt at få et bedre samarbejde mellem kommunen, sundhedsvæsnet og politiet på området.

Kommentarer

2018-10-12_14_10_56-inatsisartut-ukiakkut-ataatsimiinnerat-001.png

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt