Prins Joachim besøger Nuuk

Prins Joachim er i dag kommet til Nuuk, hvor han frem til torsdag skal besøge Arktisk Kommando, holde bestyrelsesmøde i Den Kongelige Grønlandsfond og besøge Red Barnes nye afdeling i Grønland og børnerettighedsinstitutionen MIO.
25. marts 2014 15:14

Mødet i Den Kongelige Grønlandsfond holdes i morgen på inspektionsfartøjet Knud Rasmussen og herefter besøger Prins Joachim MIO, hvor børnetalsmanden Aaja Chemnitz Larsen vil fortælle om udfordringerne med at sikre de grønlandske børns rettigheder i henhold til FN's Børnekonvention og om MIO's igangværende projekter.

Umiddelbart efter aflægger Prins Joachim besøg hos Red Barnet, hvor han skal præsenteres for foreningens arbejde i den nyetablerede afdeling i Nuuk.