Prædikener på grønlandsk kan være i fare i danske kirker
Det skal være muligt at opdage, hvis en religiøs prædiken i Danmark opfordrer til had, terror eller diskrimination.
Det mener den danske regering, som er på trapperne med et lovforslag, der skal sikre, at alle prædikener i Danmark enten skal foregå på dansk eller blive oversat til dansk.
Og det kan muligvis også komme til at gælde grønlandsk og færøsk.
Det kom frem, da det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin i sidste uge spurgte statsminister Mette Frederiksen (S), om hun kan garantere, at kravet ikke vil gælde i færøske menigheder i Danmark.
LÆS OGSÅ Katti Frederiksen som ny naalakkersuisoq: Jeg er overraskende rolig
Men det ville Frederiksen ikke garantere.
- Nej, det kan jeg faktisk ikke love. Selv om jeg har al mulig sympati og respekt for, at der bør prædikes på færøsk i Danmark - og der har jo aldrig mig bekendt været nogen som helst problemer i den sammenhæng.
Hun understreger, at årsagen til forslaget er, at der i enkelte moskéer i Danmark og i udlandet bliver opfordret had og terror.
I Danmark er der ansat to grønlandske præster.
Marianne Krogh er fra 1. december præst i Aarhus Stift. Hun holder gudstjenester, herunder dåb, begravelser og bryllupper på grønlandsk for grønlandske borgere i hele Danmark.
Hun overtager kaldet efter Oline Berthelsen, som stoppede i februar 2020.
Jens-Kristian Kleist er ansat som præst i Danmark af Grønlands Selvstyre. Han besøger og udretter kirkelige handlinger for grønlandske borgere, som opholder sig ufrivilligt i Danmark, for eksempel patienter og indsatte i fængslet.
Men statsministerens svar fik Sjúrður Skaale til at protestere.
- Hvis det bliver således, at færøske menigheder og kirke skal oversætte sine prædikener, fordi de er under mistanke, så er det i hvert fald en sag, jeg vil forfølge så længe, som jeg kan. Jeg synes, det er helt grotesk, sagde han.
Detaljer i lovforslaget mangler
Folketinget skal behandle forslaget til februar, men selve lovforslaget er endnu ikke færdigt.
Derfor er mange detaljer i forslaget endnu sikre. Blandt andet om prædikener på grønlandske og færøsk - og eventuelt tysk - bliver undtaget fra loven, og hvordan regeringen i praksis vil sikre, at prædikenerne bliver oversat til dansk.
Det er også uvist, hvad straffen bliver, hvis der bliver prædiket på andet end dansk.
LÆS OGSÅ Nyvalgt biskop: Det er en stor ære
Men i et svar til Sjúrður Skaale skriver den danske kirkeminister Joy Mogensen (S):
- Vi er stadig i gang med at se på, hvordan lovforslaget nærmere vil kunne udformes, og det er derfor for tidligt at sige noget om den konkrete model. Det indgår i afdækningen, om Rigsfællesskabets sprog kan gives en særlig status i den henseende.
Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit har også sendt en stribe spørgsmål til kirkeminsteren, hvor hun blandt andet påpeger, at grønlandsk og færøsk er sprog anerkendt i rigsfællesskabet og af FN.
Hun vil derfor have regeringen til at undersøge, om det er på kant med med internationale konventioner om tro- og ytringsfrihed, hvis sprogene skal oversættes til dansk.
