Politiskøn: I knap hver tredje retssag møder politiet uddannede forsvarer
I Grønland er det normalt, at en politimand, der har fået anklagerkurser, møder op i kredsretten som anklager. Sådan er systemet nemlig skruet sammen.
I princippet burde vedkommende så møde en autoriseret forsvarer, altså en 'almindelig' borger, der har taget en kortere forsvarsuddannelse.
Men det er ikke et sjældent syn, at den forsvarer, der står i den anden ende af retslokalet, har gået på universitet og specialiseret sig i at føre retssager.
Politiet skønner nemlig, at en såkaldt politianklager - altså en betjent, der møder som anklager i kredsretten - har stået over for en juridisk uddannet forsvarer i knap hver tredje retssag de seneste tre år.
Mere præcist vurderer Grønlands Politi, at det er sket i op mod 30 procent af sagerne.
Det fremgår af et svar, som Justitsministeriet har givet til Folketingets Grønlandsudvalg med hjælp fra Grønlands Politi.
Jurister læser jura, politifolk efterforskning
I nogle sager kan politianklagerne dog blive udfordret, når de møder juridisk uddanende forsvarer, der har læst jura i flere år, vurderer politimester Bjørn Tegner Bay.
Det kan for eksempel være, hvis sagen tager en uventet drejning, og der opstår juridisk indviklede spørgsmål. Så kan en forsvarer, der har læst jura på universitet, være bedre klædt på.
Anklagerne: En juridisk uddannet anklager har læst jura på universitetet i mindst fem år. En politianklager er uddannet betjent, og har så taget et anklagerkursus.
Kredsdommere: Gennemgår en uddannelse på to år og tre måneder ved Retten i Grønland. Har man en juridisk uddannelse kan det dog gå hurtigere.
- Juristen har læst jura i flere år, hvor politimanden har læst efterforskning, forebyggelse og beredskab, påpeger Bjørn Tegner Bay.
LÆS OGSÅ Både anklagere og politi vil have flere juridisk uddannede i kredsretterne
Også Finn Meinell, der er landsforsvarer i Grønland, kan godt se, at politianklagere nogle gange kan være udfordret i retten over for en juridisk uddannet forsvarer.
- Der kan sagtens være sager, hvor de juridisk uddannede forsvarer kan virke som om, at de har en stærkere baggrund.
- Principielt er det vel sådan, at der bør være balance hele vejen rundt, når en sag skal afgøres. Så man kan ikke udelukke, at det måske kan have en betydning, siger han.
I Grønland er systemet bygget sådan op, at hverken dommer, forsvarer eller anklager som udgangspunkt er juridisk uddannede - altså har en universitetsbaggrund.
Det kan dog være anderledes i sager af særlig grov karakter, hvor retten kan vælge at hyre en advokat som forsvarer. Omvendt kan en juridisk uddannet anklager også møde i kredsretten i stedet for en politianklager.
Retssikkerheden ville få gavn af flere uddannede anklagere
Politimesteren er dog godt tilfreds med det arbejde, som politianklagerne udfører. Han erkender dog, at retssikkerheden ville nyde godt af, at der kom flere juridisk uddannede anklagere i retten.
- Det, der må være det vigtige, er at få sandheden frem, så dommeren får alle aspekter med, inden vedkommende træffer sin afgørelse.
- Set fra min stol, vil det gavne retssikkerheden, hvis vi sender flere juridisk uddannede anklagere i retten, siger Bjørn Tegner Bay.
LÆS OGSÅ Både anklagere og politi vil have flere juridisk uddannede i kredsretterne
Spørgsmål: Betyder det så, at folk kan blive dømt på et upræcist grundlag, som systemet er i dag?
- Jeg er tryg ved det system, vi har i dag. Det er ikke sådan, at jeg oplever, at der bliver begået flere justitsmord i Grønland, end der gør alle mulige andre steder.
- Men alt andet lige, så er der jo en årsag til, at rettens aktører i de fleste lande har en juridisk baggrund.
En måde at løse problemet på ville - ifølge politimesteren - være at lave et anklagerkorps med base i Nuuk, som så også kunne tage ud og føre retssager på kysten.
Men hvorfor ansætter du så ikke flere anklagere?
- Der er kun et sted, jeg kan tage de penge fra. Det er hos politifolkene. Men i dag udgør de en del af en strategisk reserve, selvom de sidder i retten. Hvis der opstår noget stort og voldsomt, så skal de bruges.
Politimesteren peger derfor pilen mod landets politikere og den danske regering. For ifølge ham kræver det nye anklagere, der kan bistå politiet, hvis der skal flere juridisk uddannede i retten.
Rigsadvokaten skal se nærmere på sagen
Og politikerne kommer også til at drøfte spørgsmålet. Den danske justitsminister Nick Hækkerup (S) siger nemlig i sit svar til Grønlandsudvalget, at forholdet i retten skal undersøges og drøftes med Naalakkersuisut.
Han skriver, at det kan "være hensigtsmæssigt, at der i sager, hvor der møder en juridisk uddannet forsvarer også møder en juridisk uddannet anklager".
- På den baggrund har jeg bedt Rigsadvokaten om at undersøge spørgsmålet nærmere, hvorefter det vil blive drøftet med Naalakkersuisut og i givet fald i Rådet for Grønlands Retsvæsen, skriver ministeren.
