Politikerne debatterer prisstigninger: Det kan måske blive nødvendigt med kompensationsordninger

Torsdag debatterede Inatsisartut om de prisstigninger på fødevarer og energipriser, der lige nu sker udenfor Grønland.
- Energipriserne i EU er steget med 38 procent, og energipriserne udgør dermed en væsentlig drivkraft bag inflationsstigningerne i EU. Dette påvirker os dog ikke fuldt ud her i landet. Dels har KNI A/S prissikret sine olieleverancer til en fast lav pris, i forhold til den nuværende på verdensmarkedet, til og med 2023, sagde Naaja Nathanielsen. Foto © : Malik Brøns / KNR
Skrevet af Malik Brøns
12. maj 2022 16:37

Krigen i Ukraine, sanktioner mod Rusland og coronakrisen. 

Tre forfærdelige ting, der rammer os allesammen på flere måder. Også på pengepungen.

Lige nu oplever flere lande en stigende inflation, fordi der er mangel på flere varer, som Ukraine og Rusland normalt plejer at producere store mændger af. Både fødevarer og brændstof. 

I den forbindelse lagde Siumut op til en debat i Inatsisartut torsdag. Partiet vil gerne vide, hvilken indsats man kan gøre ved de stigende fødevarepriser, så det mindst muligt går udover borgerne.

Ifølge et svarnotat fra naalakkersuisoq for finanser, Naaja Nathanielsen (IA), så vil man her i Grønland ikke opleve de samme voldsomme prisstigninger:

- Selvom inflationen i Grønland ved den seneste måling ikke var høj, så vil vi blive mere påvirket i den kommende tid. Vi vil opleve, at vores importvarer generelt bliver dyrere. Vi vil ikke opleve helt det samme pres som andre lande da vi til dels er skærmede af den energiaftale, vi har indgået.

Dyrt at tanke op i andre lande

I nogle EU-lande har man oplevet, at Rusland har standset deres gasleverancer. Men her i Grønland har KNI langtidskontrakter på olie. 

- Energipriserne i EU er steget med 38 procent, og energipriserne udgør dermed en væsentlig drivkraft bag inflationsstigningerne i EU. Dette påvirker os dog ikke fuldt ud her i landet. Dels har KNI A/S prissikret sine olieleverancer til en fast lav pris, i forhold til den nuværende på verdensmarkedet, til og med 2023.

Men når Royal Artic Line’s skibe er ude og sejle i andre lande for at tanke op, eller hvis Air Greenlands atlantflyver skal fyldes op i København, så vil det kunne mærkes.

- Der hvor stigningen i de internationale energipriser slår igennem her i landet er på international transport. Det vil konkret sige, at priserne på fragt med Royal Arctic Line A/S og på flybilletterne vil blive presset opad idet transportselskaberne køber brændstof på det internationale marked. Denne effekt vil vi opleve på kort sigt, og prisudviklingen må forventes at vare ved i længere tid.

Kompensationsordninger skal overvejes nøje

Hvor meget Grønland økonomisk vil blive ramt, er ifølge Naalakkersuisut forbundet med stor usikkerhed. Det afhænger af hvor længe krigen i Ukraine varer og hvordan Kina håndterer coronasituationen, der stadig oplever nedlukninger på grund af virusset.

Ifølge svarnotatet, så vil man løbende vurderer, om det på et tidspunkt vil være relevant at indføre midlertidige kompensationsordninger eller andre lignende foranstaltninger.

Men en hjælpende hånd fra Naalakkersuisut i form af kompensationsordninger kan, ifølge Naalakkersuisut, have uheldige bivirkninger. 

- Hvis der sendes ekstra penge ud i samfundet via kompensationsordninger, er der risiko for, at det vil skubbe yderligere til prisstigningerne. Hertil kommer, at kompensationsordningerne kan forsinke en nødvendig tilpasning til de nye økonomiske forhold, som man på lidt længere sigt alligevel ikke kan komme udenom. Derfor skal kompensationsordninger overvejes nøje.