Politikere er glade for opråb fra unge

Flere el-biler og mindre brug af plastik. De forslag kom frem på en workshop i Nuuk i denne uge.
Fem politikere fra fem forskellige partier deltog i workshoppen: Fra venstre: Simigaq Heilmann fra Demokraterne, Jess Svane fra Siumut, Sofie Geisler fra IA, Tillie Martinussen fra Samarbejdspartiet og Aqqalu Jeremiassen fra Atassut. Foto © : Helena Brandt
26. september 2020 14:22

For første gang blev der i denne uge holdt en workshop om biodiversitet her i landet.

30 unge mellem 15 og 30 år deltog, og de havde et fælles opråb til politikerne: Vil I virkelig vælge økonomisk vækst frem for at beskytte naturen her i Arktis?

Biodiversitet er det liv, som findes overalt på kloden. Det er dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende. De arter, vi fisker, fanger og plukker er en del af Grønlands biodiversitet. Nu skal budskabet sendes videre til FN - men først skal politikerne forholde sig til de unges opråb.

De unge blev enige om nogle forslag, som de gerne vil have at politikere til at gøre noget ved. De ønsker el-biler, at spildevand skal renses, og at der skal bruges mindre plastik. Og så ønsker de i det hele taget mere bæredygtighed.

- Det er et rigtigt godt arrangement, og jeg kan virkelig godt lide det. De unge sagde selv, at de ikke vil arve jorden eller give den videre til deres efterkommere i en værre forfatning, siger Jess Svane (S), der er naalakkersuisoq for miljø. 

De presser os til at tage miljøet alvorligt

Han er glad for, at de unge selv har taget kontakt til ham for at bede ham om at være med til at arrangere workshoppen. 

- De unge giver os selvfølgelig redskaber, som vi kan arbejder videre med, siger han.

Tillie Martinussen fra Samarbejdspartiet var også glad for at være med til arrangementet.

- Jeg synes at, det er så fedt, at de arrangerer det, siger hun.

- For det første, det her er et kæmpe arrangement, som alle de unge har arrangeret. De ønsker faktisk at presse os politikere til at se og tage miljøet alvorligt, Tillie Martinussen.

Sofie Geisler fra Inuit Ataqatigiit kom også tilfreds ud af arrangementet.

- Det er en god energi, som jeg har fået ud af at være med her til aften. Jeg vil gøre, hvad jeg kan som politiker, for at bane vejen for de unges videre færd i arbejdet, siger Sofie Geisler.