Aasiaat: Politiet leder efter undvegen fange

Politiet i Aasiaat efterlyser Jakob Karlsen, der i nat er stukket af fra Anstalten i Aasiaat.
Skrevet af Christine Hyldal
14. februar 2019 15:16

Jakob Karlsen er 27 år.

Man ved ikke, hvilket tøj han havde på under flugten, men alle oplysninger vedrørende hans opholdssted bedes rettes til politiet på telefonnummer 70 14 24.

Grønlands politi understreger, at man ikke selv skal forsøge at pågribe den efterlyste. Det er kriminelt, at skjule en undvegen fange.