Politiet i Aasiaat roser folk for oplysninger i drabssag

Der er kommet mange forskellige oplysninger fra borgere i Aasiaat i forbindelse med en 11-årig pige, der blev fundet død fredag den. 27 november.
- Der er ingen tvivl om, at de mange forskellige oplysninger, der er fremkommet under efterforskningen, har været en stor hjælp frem mod anholdelsen af den 27-årige mand i går, siger vicepolitiinspektør. Foto © : Pauli Wille
04. december 2020 16:58

I går torsdag anholdt politiet i Aasiaat en 27-årig mand og sigtede ham for drab.

Det drejer sig om sagen, hvor en blot 11-årig pige natten til fredag i sidste uge blev fundet livløs ved trapperne mellem KJ Greenland Aasiaat og Wille Brandsvej i Aasiaat.  

Hun var sidst set i live torsdag aften.

Ved grundlovsforhøret i Qaasuitsoq Kredsret torsdag aften blev manden tilbageholdt i foreløbig 27 dage.

Vicepolitiinspektør Gideon Quist er glad for borgernes hjælp i forbindelse med sagen, siger han i en pressemeddelelse.

- Den hjælp vi har fået fra borgerne og alle andre, der har bidraget med oplysninger til sagen, er af meget stor betydning for efterforskningen i en så alvorlig sag, siger han.

LÆS OGSÅ Mand sigtet for drab på 11-årig pige

- Der er ingen tvivl om, at de mange forskellige oplysninger, der er fremkommet under efterforskningen, har været en stor hjælp frem mod anholdelsen af den 27-årige mand i går.

Grundlovsforhøret i Qaasuitsoq Kredsret blev holdt for lukkede døre. Politiet kan derfor ikke oplyse om detaljer fra sagen, men politiet tilføjer, at sagen fortsat efterforskes.

Der resterer fortsat et stort efterforskningsarbejde i sagen ikke mindst med at sammenkoble og efterprøve de mange informationer, således de kan bruges i sagen, siger vicepolitiinspektør.