Politiet holder øvelse mandag aften

Mandag aften vil der lyde ekstraordinært mange udrykninger i Nuuk, men der er ingen fare på færre. Det er øvelser, fortæller politiet.
Mandag eftermiddag og aften vil man kunne høre ekstra mange udrykninger i Nuuk. Politiet holder øvelse, oplyser de. Foto © : KNR / Malik Brøns
23. september 2024 17:21

Politiets reaktionspatruljer holder mandag aften øvelse i Nuuk, fortæller vagtchef Carl Sværd.

Reaktionspatruljer består af almindelige politibetjente, som har en specialuddannelse ved siden af, fortæller vagtchefen.

- Øvelserne betyder, at man frem til klokken ti i aften vil kunne høre ekstra mange udrykninger i byen, siger han.

Han understreger dog, at der ikke er sket noget alvorligt, men at reaktionspatruljerne øver sig på nogle af de hændelser, de kan komme ud for.

En hændelse kan eksempelvis være skyderi, og selvom det blot er en øvelse, gør politiet det så realistisk som muligt, så de er klar, hvis det en dag sker, fortæller Carl Sværd.