Qaqortoq Politiet efterlyser to røvere

Politiet i Qaqortoq har onsdag den 31. januar fået anmeldelse om røveri.
Skrevet af Karsten Sommer
02. februar 2018 15:43

Røveriet skete onsdag nat ved 3-tiden på Anders Olsensvej omkring Pisiffik, Qaqortoq.

Røverne antastede en mand på vejen og bad ham udlevere sine penge, ellers ville de begå vold mod ham.

Der er to gerningsmænd, hvor der ikke er signalement på den ene.

Den anden beskrives som:

Ung mand, ca. 18-20 år, 170 til 175 cm høj, lidt kraftig af bygning, iført blå cowboybukser og sort jakke med hætte, som han havde trukket op over hovedet.

Han talte med Qaqortoq accent.

Politiet i Qaqortoq vil meget gerne i kontakt med folk, som eventuelt kan have oplysninger til sagen.

Politiet har telefon nummer 70 11 22 eller efter kl.16 - 70 14 48.