Politi efterlyser vidner: Hvem stjal mobiler, smøger og skrabelodder i Pilersuisoq?

Der var indbrud i Pilersuisoq i Kangerlussuaq for én uge siden. Politiet mangler hjælp til at finde tyvene.
Hvis du har set eller hørt noget, der kan lede ordensmagten videre, kan du ringe til politiet i Kangerlussuaq på nummer 70 14 23. Foto © : Christine Hyldal/ KNR
03. november 2023 11:47

Fire mobiltelefoner blev stjålet, da tyveknægte brød døren til Pilersuisoq i Kangerlussuaq op sidste fredag.

En iPhone12, en iPhone15, en grøn Xiaomi Redmi 9AT og en grå Samsung Galaxy S21 blev stjålet. 

Der var også stjålet "en større mængde" skrabelodder og cigaretter af mærkerne Prince og Look, meddeler Grønlands Politi i en pressemeddelelse uden at skrive antallet af cigaretter eller skrabelodder.

Indbruddet er sket fredag 27. oktober mellem klokken 20.00 og 21.00, men politiet har stadig ikke fundet tyvene. Derfor beder de om hjælp. Så hvis du har set eller hørt noget, der kan lede ordensmagten videre, kan du ringe til politiet i Kangerlussuaq på nummer 70 14 23. Hvis du er blevet tilbudt nogle af stjålne ting, hører politiet også gerne fra dig.

Det er strafbart at aftage stjålne koster, understreger ordensmagten i pressemeddelelsen.