Polar Seafood donerer to millioner til sundhedsvæsnet

En donation på to millioner kroner fra Polar Seafood skal lette det økonomiske pres på sundhedsvæsnet i forbindelse med coronakrisen.
Selskabet stiller ikke krav til, hvordan sundhedsvæsenet bruger de 2 millioner kroner til, skriver Polar Seafood i pressemeddelelsen.
Skrevet af Ivik Kristiansen
19. marts 2020 08:58

Polar Seafood donerer 2 millioner kroner til sundhedsvæsenet.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Alle ikke-akutte operationer udskydes på grund af coronavirus

- Corona kan ramme os alle, og vi har derfor også alle en stor interesse i at begrænse og forsinke udbredelsen mest muligt her i landet, siger Polar Seafoods administrerende direktør, Jens Salling.

Ingen krav til brugen af pengene

Polar Seafood vil lette det økonomiske pres i sundhedsvæsenet, og forestiller sig, at de donerede penge skal bruges til teknisk udstyr som eksempelvis respiratorer.

LÆS OGSÅ Overblik: Status på coronavirus i Grønland

Men selskabet stiller ikke krav til, hvordan sundhedsvæsenet bruger de 2 millioner kroner til, skriver Polar Seafood i pressemeddelelsen.