- Det er jo en lov. Der er altså en meget lavere driftsudgift modsat fødevareområdet, hvor du skal bruge en masse udstyr og personale til at drive det årligt, siger Pele Broberg.

Pele Broberg om hjemtagelse: En lavthængende men vigtig frugt

Naalakkersuisut lægger ikke op til store forandringer i lovgivningen med hjemtagelsen af selskabs-, regnskabs- og revisorområdet. For Pele Broberg er selve symbolværdien vigtig, forklarer han.

For første gang i ti år hjemtager Naalakkersuisut et ansvarsområde fra Danmark. Det meddelte naalakkersuisoq for erhverv og handel, Pele Broberg fra Naleraq, onsdag aften i sidste uge.

Nu sætter han flere ord på den beslutning, som han understreger, er truffet af et samlet Naalakkersuisut.

- Som udgangspunkt er det ikke fordi, at vi skal forandre noget markant. Det er ikke hovedpointen med det her. I dag arbejder vi udelukkende med kongelige forordninger på det her lovområde. Det betyder, at vi kun kan tilslutte os eller vælge at sige, at en del ikke skal gælde for Grønland, forklarer han.

Nu får vi mulighed for ændringer

Naalakkersuisut vil tage ansvarsområdet hjem, så det bliver politisk muligt for Inatsisartut at lave egne regler, hvis det er den vej, som et flertal vil gå.

For som udgangspunkt ser Pele Broberg gode ting i lovgivningen, som den er nu. Der er flere krav, som han vil holde fast i, fordi de er med til at åbne for eksport og handel med for eksempel EU.

LÆS OGSÅ Ikke sket i ti år: Grønland hjemtager et sagsområde

- Men vi kan samtidig vælge at lave tilpasninger til de mindre virksomheder, der opererer udelukkende her i landet for eksempel. Men det er noget, som vi skal tage op med Inatsisartut og branchen, altså hvor skal vi ændre noget, hvis vi overhoved skal ændre noget, siger han.

Som eksempel peger han på små virksomheder, der kun opererer i enkelte byer. Der kunne man arbejde mod at stille færre administrative krav til dem, da de ikke skal ud at eksportere internationalt.

Området er en lavthængende frugt at plukke

Lige nu har Danmark stadig ansvaret for 31 områder, som landet varetager for Grønland. Det er lige fra fødevare- og veterinærområdet til politiet, luftfart og de gymnasiale uddannelser.

Så hvorfor er Naalakkersuisuts beslutning faldet på netop selskabs-, regnskabs-, og revisorområdet?

- Det er jo en lov. Der er altså en meget lavere driftsudgift modsat fødevareområdet, hvor du skal bruge en masse udstyr og personale til at drive det årligt, svarer han.

LÆS OGSÅ Royal Arctic Line sender igen skib til Antarktis

Det er med andre ord set fra Naalakkersuisut en af de lavthængende frugter, når det gælder sagsområder, der kan hjemtages. Pele Broberg mener, at spørgsmålet skal vendes rundt.

- Hvorfor har man ikke for længe siden overtaget det her område?, spørger han retorisk.

Naalakkersuisut har lavet beregninger på, hvad det kommer til at koste at hjemtage, men det er ikke tal, som Pele Broberg vil ud med nu. For prisen kan ændre sig afhængigt af, hvad Inatsisartut eller branchen har af forslag til loven.

Sammenligner med hjemtagelse af sundhedsområdet i 1992

Selskabs-, regnskabs- og revisorområdet ligger lige nu i Erhvervsstyrelsen i Danmark, hvor der er knyttet specialiserede fagpersoner. Pele Broberg er dog ikke bekymret for, at Grønland kommer til at mangle de nødvendige kompetencer til området.

Det gælder om at skabe rammerne, så det bliver let at tiltrække tilkaldt arbejdskraft, hvor det er nødvendigt, lyder det.

Pele Broberg sammenligner det med dengang, at sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Dengang var der bekymringer for, om man kunne skaffe nok læger og sygeplejersker.

LÆS OGSÅ Atassut og Demokraatit vil have opgør med 40 års socialistisk styre

- En af løsningerne var, at man godkendte dansk autorisation, og det gælder den dag i dag. Og det kan man tilsvarende vælge at gøre i den her lovgivning, når vi overtager den.

Altså anerkende en dansk revisoruddannelse, eller en fra Tyskland eller et andet land.

- Vi syntes stadig, at det er vigtigt, at vi kan få tilkaldt arbejdskraft i de sektorer, vi har behov for det. Det her er ikke anderledes, siger han.

Har ikke haft dialog med Inatsisartut før beslutningen

Naalakkersuisut har ikke været i dialog med erhvervslivet eller Inatsisartut før beslutningen, men det vil de nu, lyder det.

Han understreger dog igen, at Naalakkersuisut ikke vil lave store ændringer, men derfor er beslutningen ikke mindre vigtig set fra hans synspunkt.

- Vi hører altid, at vi gerne vil have mere selvstændighed og gå en bestemt vej. Lige præcis sådan noget som det her, hvor der ikke behøver at være den helt store ændring i forholdene for folk, vil have en symbolsk betydning, siger han.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl