Stort set ingen partier vil ud med, hvem de helst ser som statsminister.

Folketingsvalg 2015 Partierne vil ikke ud med om de støtter Løkke eller Thorning

Kun Atassut melder ud, at de støtter Lars Løkke og Venstre. 'Alt er åbent', lyder det fra Siumut.

Din stemme til Folketingsvalget kan ligeså godt gøre Helle Thorning-Schmidt som Lars Løkke Rasmussen til statsminister.

Ingen af partierne - på nær Atassut - ønsker at melde ud, hvilken statsministerkandidat eller blok man ønsker at støtte. Og det på trods af, at de grønlandske mandater kan blive tungen på vægtskålen og dermed få indflydelse, når den nye danske regering skal findes efter valget den 18. juni.

'Alt er åbent'
Hos Siumut erklærer kandidat, Martha Abelsen at 'alt er åbent'. Partiet har ellers stået last og brast med Socialdemokraterne de sidste fire år. Siumut modtog i øvrigt 39.000 kroner til valgkampagnen i 2013.

- Siumut støtter dem, der vil gavne Grønland mest, siger Abelsen.

Nogenlunde samme forklaring får vi hos Demokraterne og Inuit Ataqatigiit. Det ser ud til at være et spørgsmål om, hvor meget indflydelse kandidaterne kan få i folketinget, snarere end det handler om ideologi.

Demokraterne vil forholde sig neutrale, og hverken hæfte sig på rød eller blå blok.

- Det er op til de danske vælgere at bestemme, hvem der skal være statsminister. Demokraterne går til valg på at få mest indflydelse i Folketinget, fortæller kandidat Randi Vestergaard Evaldsen.

IA afviser ikke blå blok
Inuit Ataqatigiit har tidligere haft et valgteknisk samarbejde med SF, som partiet i øvrigt ikke modtager støttepenge fra, oplyser kandidat Aaja Chemnitz Larsen.

Hun er kritisk overfor blandt andet Dansk Folkeparti, som hun mener, har udtalt sig kritisk om Grønland. Dansk Folkeparti støtter som bekendt Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Alligevel Aaja Chemnitz Larsen ikke afvise, at Inuit Ataqatigiit kan ende med at støtte blå blok.

- Vi forholder os kritisk til partierne, herunder Dansk Folkeparti, som har udtalt sig meget kritisk om Grønland. Vi forholder os kritisk til, at partiet melder ud, at Grønland er en kommune i Danmark. Men jeg vil ikke pege på en statsministerkandidat på forhånd, siger hun.

Atassut tror på Venstre
Atassut er dog anderledes klare i mælet. Her er det kun Venstre, der duer.

Partiet mener, at en Venstre-ledet regering traditionelt set har gavnet Grønland mest. Derfor har Atassut mest fidus til Venstre, når det kommer til at få gennemført de mærkesager, som partiet går til valg på, fortæller kandidat Steen Lynge.  

Partii Naleraq kan først melde noget ud fredag, hvor partiet præsenterer sine kandidater.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt