Partierne undveg at svare på uranspørgsmål

Det var ellers ventet, at uranspørgsmålet ville have fyldt en del på vælgermødet i Qaqortoq tirsdag aften. Men det blev kun Inuit Ataqatigiit, der kom med en klar udmelding på spørgsmålet om, hvorvidt der skal etableres en mine med uranholdige mineraler i Sydgrønland.

-Vi vil ikke tage en chance og komme ind på et ukendt terræn. Derfor siger vi klart nej til udvinding af uranholdige mineraler i Kvanefjeldet i Narsaq, siger IA-s næstformand, Aqqaluaq B. Egede.

Han mener også, at der er andre erhvervsmuligheder man kan komme i gang med for at løse problemerne, som samfundet kæmper imod.

LÆS OGSÅ Kvanefjelds-rapport er en service til samfundet

De andre partier undlod derimod at svare direkte på uranspørgsmålet og foretrak at komme ind på de andre råstoffer og mineraler.

- Det er vigtigt at komme i gang med en udvinding, og det kan ikke undværes i udviklingen af landet, siger Simon Simonsen fra Siumut. 

Han vil i øvrigt gerne sætte skub i processerne for at komme problemerne med de omsorgssvigtede børn, arbejdsløshed, folkeskoler og boligmangel til livs. Nunatta Qitornai bakker op om ideen og Demokraterne mener, at det er på tide at skabe arbejdspladser. 

LÆS OGSÅ Kvanefjeldsprojektet vil teste koalitionen

Samarbejdspartiet gjorde opmærksom på, at minedrift er et af de vigtige grundpiller ifølge Naalakkersuisut og derfor ønsker de, at Naalakkersuisut sætter rammerne for minedriften, herunder sikkerhedskravene og, at borgerne bliver inddraget i beslutningsprocesserne.  Noget som Atassut er enig i:

-Hvis vi ikke kommer i gang nu, hvornår skal vi så komme i gang, spørger Atassuts Bentiaraq Ottosen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt