Magni Arge: Paragraf må afgøre tvist mellem Færøerne, Grønland og Danmark

En hidtil ubrugt paragraf i Færøernes hjemmestyrelov bør træde i kraft og afgøre en strid mellem Færøerne og Grønland på den ene side og Danmark på den anden. Det mener det færøske folketingsmedlem Magni Arge, ifølge Sermitsiaq.AG. 
Foto © : KNR
Skrevet af Karsten Sommer
08. januar 2018 13:35
Versionist Knud Reimer

Det sker, efter Udenrigsministeriet i Danmark har underkendt en aftale mellem Færøerne, Grønland og Island under et møde i Vestnordisk Råd sidste år.

I aftalen har de tre regeringer i Nordatlanten besluttet fremover at drøfte forskellige fælles interesser, herunder udenrigspolitik.

LÆS OGSÅ Aftale udløser udenrigspolitisk krise i Rigsfællesskabet

Men da udenrigspolitik ikke kan blive hjemtaget af Grønland eller Færøerne, som det er i dag, er aftalen ugyldig, mener den danske regering. Men det skal Danmark ikke afgøre alene, mener Magni Arge.

Han vil derfor have nedsat et såkaldt kompetenceudvalg, bestående af repræsentanter fra de to landsstyre, den danske regering og tre højesteretsdommere, som ifølge både den færøske hjemmestyrelov og den grønlandske selvstyrelov kan afgøre uenigheder mellem staten og de to lande.

- Hvis færinger og danskere ikke bliver enige, så får vi i hvert fald at vide, hvilken juridisk del højesteretsdommerne lægger vægt på, siger Magni Arge.

LÆS OGSÅ Aftale udløser udenrigspolitisk krise i Rigsfællesskabet