De to bjørne er formentlig de samme, som er set ved Qeqertarsuatsiaat og Nordafar i de sidste par uger.Foto: Paornánguaq Jessen

Paornánguaq så to isbjørne fra hyttevinduet: Har aldrig set dem så tæt på Nuuk før

- Jeg var lidt bange, men det var en dejlig oplevelse, siger Paornánguaq Jessen

- Jeg har aldrig set isbjørne så tæt på Nuuk før. Jeg var lidt bange, men det var en dejlig oplevelse. 

Det siger Paornánguaq Jessen, der i går havde en søndag morgen, som hun sent vil glemme. 

Hun og hendes mand var taget på weekend i deres hytte, som ligger ved Aakkaat tæt ved Nuup Narsaa, Narsaq Avannarleq (på dansk også kendt som Lille Narsaq) cirka 20 kilometer syd for Nuuk. Og da hendes mand stod op klokken otte og kiggede ud ad vinduet, stod der en isbjørnehun med en unge nede ved stranden. 

Parrets riffel lå i jollen, som også lå på stranden - og der er heller ikke noget mobilsignal i hytten.

LÆS OGSÅ Muligt spor fra isbjørn set tæt ved Nuuk

Udenfor havde de noget mad liggende, og det turde Paornánguaq ikke. For hvis bjørnene fik færten af mad, kan de finde på at komme tilbage. Derfor skyndte hun sig ud for at fjerne maden. 

- Jeg prøvede at få signal og ringe til min søn, da jeg stod udenfor, men så sagde min mand: Nu kommer de! Så jeg skyndte mig ind i hytten igen.

Var 100 meter fra hytten

Da bjørnene var tættest på, var de blot cirka 100 meter fra hytten, vurderer Paornánguaq Jessen. Men de drejede væk og gik i en anden retning væk fra hytten. 

- Jeg var lidt bange, da de gik hen mod os. Vi havde jo ikke gevær i hytten, og der er heller ikke noget signal til telefonen.

LÆS OGSÅ Hjemmehjælper skød isbjørn to gange i hovedet

- Min mand prøvede at ringe til en jagtbetjent, men han tog ikke telefonen. Så ringede min mand til politiet. Måske kunne de være farlige, bjørnene… Der er jo mange, der sejler her ved Nuuk, siger Paornánguaq.

- Jeg tænkte, at jeg kunne kravle op på hustaget, hvis de kom tættere på. Men min mand sagde: De har store kløer, så det er ikke svært for dem at klatre op til os. 

Så ikke spor sultne ud

Heldigvis blev der hverken brug for gevær, politi eller at krybe op på et tag. Bjørnene trissede stille og roligt væk.

Det var nu heller ikke fordi, at de lignede nogen, der havde lyst til friskt menneskekød:

- Den ene var meget tyk rundt om maven. Den så ikke sulten ud, siger Paornánguaq Jessen.

En hunisbjørn med unge er fredede hele året og må ikke skydes. Det oplyser Departementet for Fiskeri og Fangst.

De to bjørne er formentlig de samme, som er set ved Qeqertarsuatsiaat og Nordafar i de sidste par uger.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt