Paamiut skal smukkeseres for at stoppe fraflytning

Nye lygtepæle, legeplads med fitnessudstyr og smukkesering af midtbyen skal gøre Paamiut mere attraktiv at bo i.
Skrevet af Ane-Marie Petersen
18. maj 2018 08:13

Paamiut har i mange år lidt af, at borgerne i stor stil er flyttet, og det vil lokaludvalget sætter stopper for ved give byen et stort face-lift.

- Vi håber på det bedste. Altså, når noget bliver bedre, så har man jo lyst til at blive, siger lokaludvalgsformand i Paamiut, Lucia Møller-Grønvold.

Forvaltning for Anlæg og Miljø har nemlig indstillet overfor kommunens udvalg, at helhedsplanen for Paamiut skal godkendes, og det skaber håb om bedre tider hos lokaludvalgsformanden.

En lang række borgere er nemlig flyttet fra byen de seneste årtier. Siden 1980'erne har over 1000 personer besluttet sig for, at forlade byen og det vil lokaludvalget sætte stoppet for.

Derfor har lokaludvalget inviteret borgerne i Paamiut til at deltage i planlægningen af byens udvikling.

- Vi vil have en dejlig by at leve i, så hvad vil vi have? Hvad vil vi ikke miste? Og hvad skal der udvikles? fortæller Lucia Møller-Grønvold.

Og det har ført til, at det er blevet besluttet, at der skal bygges en legeplads med fitnessudstyr, flere lygtepæle på stierne og centrum af byen, Narsartaq, skal have en make-over.

- Narsartaq er stedet hvor beboerne mødes, som for eksempel på nationaldagen. Narsartaq er stedet, hvor der spilles musik, hvor teltene bliver slået op og grillen tændes. Derfor skal der udvikling til i området, siger Lucia Møller-Grønvold.

Om udsmykningen af byen er nok til, at folk har lyst til at blive boende i byen, vil tiden vise.