Annaassisitta Oqaluffia i Nuuk står for påskegudstjenesterne i KNR

Påskegudstjenester foregår i TV og Radio

I år bliver der ikke holdt de traditionelle påskegudstjenester. Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Folkekirken må ligesom alle andre institutioner og arbejdspladser holde lukket for at minimere smitte af coronaviruset.

- Det er med stor ærgrelse, at vi må fastholde lukningen af kirkerne henover påsken, og dermed også undvære de gudstjenester som er af stor betydning for folkekirken og andre trossamfund, udtaler naalakkersuisoq for kirke, Ane Lone Bagger.

Det vil dog være muligt, at følge med i tv- og radiotransmitterede påskegudstjenester.

- Selv om vi ikke som vanligt kan komme i kirke, kan vi heldigvis stadig lytte til påskegudstjenesterne da KNR har sikret at der vil være direkte transmitteret gudstjeneste, udtaler Ane Lone Bagger.

Gudstjenesterne vil blive transmitteret direkte på radio og tv fra Annaassisitta Oqaluffia i Nuuk uden kirkegængere i morgen den 10. april samt 12. april og 13. april.

Kommentarer