Overvågning viser mindre plastik langs Grønlands kyster
På et bord foran Pilersuisoq i Qeqertarsuaq har Lis Bach fra Aarhus Universitet samlet en bunke eksempler på plastik fundet i naturen.
Fisker og fanger Steen Zeeb stopper op ved bordet og tager tankefuldt en glasskål i hånden. Skålen indeholder en masse bittesmå stykker plastik.
- Det er alt sammen plastik, som vi har fundet i maven på én mallemuk, forklarer Lis Bach, der er seniorforsker og ph.d. ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Mallemukken finder primært sin føde i havoverfladen og er derfor i særlig risiko for at indtage stykker af plast.
Steen Zeeb har fået en alvorlig panderynke og ryster på hovedet. Han er på vej ud for at fiske ørreder og kan ikke lide det, han ser.
Ren by med mange skraldespande
Selvom forureningen med skrald heldigvis er faldet de senere år, er der stadig problemer især med plastik.
- Plastik udgør henved 90 procent af alt affald, siger Jakob Strand, der ligesom Lis Bach er seniorforsker ved Institut for Ecoscience.
Jakob Strand har i samarbejde med lokale grønlændere systematisk undersøgt mængden af plastik på kysterne og i farvandene omkring Grønland siden 2016. Overvågningen viser en tydelig nedgang.
- Vi finder 20-50 procent mindre plastik på kysterne i dag i forhold til for ti år siden. Vi tror, at det skyldes en større opmærksomhed i befolkningen om, at plastik ikke høre hjemme i naturen, siger Jakob Strand.
Han drejer en omgang om sig selv og peger i alle retninger.
- Prøv at se – her ligger meget lidt skrald. Qeqertarsuaq er en af de reneste byer, jeg har besøgt i Grønland. Der står fint malede skraldespande mange steder og også beholdere til cigaretskod, siger han og smiler bredt.
- Og når der ikke ligger affald på jorden, så smider man heller ikke selv affald. Og omvendt – er der meget skrald, så er man mere tilbøjelig til selv at smide ting i stedet for at tage det med sig til nærmeste skraldespand.
Plastik bliver til mikroplast
Matros Eli Martinsen hjælper Jakob Strand med at få udstyr ombord på skibet Porsild, som hører til Arktisk Station under Københavns Universitet.
Jakob Strand skal samle vandprøver fra havoverfladen ved Qeqertarsuaq og fra bunden.
- Tidligere undersøgelser har vist, at det meste af affaldet skyllet op på kysterne i Grønland stammer fra grønlænderne selv, siger Jakob Strand.
- Det kan være rester af langliner, patronhylstre, sodavandsflasker, slik- og chipsposer og anden indpakning til fødevarer, som man typisk tager med på ture i naturen, hvor de forvandles til mikroplast af vejr og vind.
Kaptajn David Brandt sætter kursen ud på åbent vand, mens han holder et skarpt øje med isbjerge. Jakob Strand nyder den fantastiske udsigt over Qeqertarsuup Tunua og peger på en mallemuk i fuld fart.
- Vi har et samarbejde med lokale fangere, der skyder mallemukker og sender til os til analyse. Én havde en ballon i maven, andre fugle har haft hundredvis af bittesmå stykker af plast af forskellig slags i maven.
- Der kan være kemiske stoffer i plastikken, som kan blive ført videre i fødekæden i for eksempel muslinger og fisk.
200 meter ud for Qeqertarsuaqs losseplads sænker Jakob Strand og besætningen udstyr ned i vandet og begynder at indsamle prøver.
- Selvom affaldet bliver komprimeret på lossepladsen, kan vinden føre skrald fra dumpsitet ud på havet. Fugle prikker også hul i affaldsposerne, så skraldet spredes, siger han.
Beholderen er næsten fyldt, da David Brandt og Eli Martinsen hejser vandprøven op igen og sier vandet fra. Alt større end 0,3 millimeter kommer ned i Jakob Strands beholder.
Den næste prøve er fra bunden 43 meter under skibet. Jakob Strand og besætningen på Porsild samarbejder, så mandskabet lærer, hvordan de skal tage de næste prøver og sende til analyse på Aarhus Universitet.
- Vi oplever stor lydhørhed, når vi taler om plastforurening med lokalbefolkningen. naalakkersuisut har også iværksat en national plast-handlingsplan og nedsat en arbejdsgruppe, der ser på, hvad der ellers kan gøres for at minimere forureningen. Tiltagene mod engangsplast har også hjulpet.
- Og så er vi glade for særlige lokale indsatser som KNI, der har indført returpant på dunke til motorolie. Pilersuisoq har erstattet engangsservice i plastik med service i nedbrydelige materialer som bambus og birk. Royal Greenland har også fokus på genanvendelse af bl.a. fiskekasser i plastik, siger Jakob Strand.
