Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vil i næste uge indlede en løbende evaluering af coronabehandlingsmidlet molnupiravir. (Arkivfoto).Foto: Merck/Reuters

Overlæge: Coronapille kan hindre virus i at formere sig

Molnupiravir er en behandling i pilleform, der kan hindre virus i at formere sig. Overlæge kalder det lovende.

Lars Østergaard, der er professor på Aarhus Universitets og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, kalder coronabehandlingsmidlet molnupiravir lovende.

- Der er kun sluppet meget lidt viden ud indtil videre. Men hvis de ting, der er sluppet ud, holder stik, så er det absolut et præparat, der kan være lovende.

Torsdag oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at man i næste uge vil indlede en løbende evaluering af behandlingsmidlet, der er i pilleform.

Lars Østergaard forklarer, at molnupiravir hindrer virus i at formere sig, og på den måde sørge for, at der er mindre virus i kroppen.

- Det betyder, at risikoen for at bringe smitten videre formindskes, og at man dermed kan være med til at bremse smittespredning.

- Den anden ting er, at når der er mindre virus i kroppen, så udvikler sygdommen sig heller ikke så alvorligt, siger han. 

Det er den amerikanske medicinalvirksomhed Merck, der har udviklet den nye pille.

Han mener også, at medicinen meget vel kan ende med at blive brugt i Danmark.

- Jeg tror bestemt, at det kan få en plads i coronabehandlingen, hvis de oplysninger, vi indtil videre har fået, holder stik.

Corona-status i Grønland

Aktivt smittede 321  
Nye smittede i dag 39  
Førstegangsvaccinerede 71%  
Andengangsvaccinerede 66%  
Smittede 1582  
Indlagte 2  
I respirator 0  
Døde 0  
Se også statistik på corona.nun.gl
 
   Opdateret: 
3. december 13:45
 

Forebyg smitte mod coronavirus