Storbritannien Otte parlamentsmedlemmer fra Labour trækker sig i protest

Opbruddet i britisk politik fortsætter. I morges trak et ottende medlem af Storbritanniens oppositionsparti Labour sig fra partiet i protest over partileder Jeremy Corbyn.
Partileder i oppositionspartiet Labour, Jeremy Corbyn. Foto © : Garry Knight
Skrevet af Karsten Sommer
20. februar 2019 09:26

Allerede mandag meddelte syv parlamentsmedlemmer fra Labour, at de ville trække sig fra Labour og stifte deres egen gruppe.

Og så er det netop blevet meddelt at tre medlemmer af det konservative parti i det britiske parlament ligeledes trækker sig fra deres parti, skriver Reuters.

De tre frafaldne Konservative vil tilslutte sig den nyopståede gruppe af uafhængige i det britiske parlament, der nu altså består af de nu 8 tidligere Labour-medlemmer, og altså også tre konservative.

Det skriver blandt andre BBC.

Ifølge det britiske medie er det særligt utilfredshed med både Labours og de Konservatives håndtering af brexit, som fører til at de trækker sig fra deres partier.