Opvokset som juridisk faderløs: - Min far blev ved at benægte, at jeg var hans søn
Klaus Frederiksens hænder rystede, mens de holdt på bilrattet med kurs mod danske Jylland. Det var den 18. marts 2004 og snart ville det øjeblik, han havde drømt om hele livet, ske. Han skulle møde sin danske far for første gang. Klaus Frederiksen prøvede at koncentrere sig om kørslen, men måtte flere gange køre ind til siden for at samle tankerne. Han var på én gang spændt og bange for, hvad der ventede forude.
Sådan husker 60-årige Klaus Frederiksen episoden i dag. Han er en af de juridisk faderløse, der ønsker at stævne den danske stat.
- Det har været ubehageligt at vokse op uden min danske far, der ikke ville vedkende sig min eksistens. Især som plejebarn er jeg under hele min opvækst blevet mindt om, at jeg er "uægte" barn. Jeg har følt mig uaccepteret af lokalbefolkningen, siger Klaus Frederiksen.
- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.
- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.
- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
- Tidligere på måneden kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.
Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl
Tidligere på måneden kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse i Grønland ønsker en undskyldning og kompensation fra Danmark.
Indtil 1963 havde børn født uden for ægteskab i Grønland ikke ret til en far, arve ham eller tage faderens efternavn. De er senere blevet kendt som juridisk faderløse. Først efter 1974 var der faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab i hele Grønland.
Klaus Frederiksens far var en af de danske håndværkere, der flyttede til Grønland i slutningen af 1950’erne under moderniseringen af landet. Klaus Frederiksen selv blev født af sin grønlandske mor i den nu nedlagte vestgrønlandske by Qullissat i 1962. Det var året før børn født i Vestgrønland uden for ægteskab fik samme rettigheder som børn født i ægteskab. Forældrene var ikke gift, men boede sammen de første to år af Klaus Frederiksens liv, inden faderen rejste tilbage til Danmark. Som 10-årig flyttede Klaus Frederiksen som plejebarn til bygden Ikamiut.
- Folk vidste, at jeg ingen far havde, og jeg følte, at jeg ikke havde noget at skulle have sagt. Jeg har fået at vide, at jeg skulle rejse hjem, og at jeg ikke var rigtig grønlænder, siger han.
Den danske familie
Da Klaus Frederiksen var i starten af 20’erne prøvede han for første gang at kontakte sin danske far. Gennem sin mor havde han fået navnet på faderen, og samtidig havde faderen vedkendt sig faderskabet ved hans fødsel og betalt børnebidrag til Klaus Frederiksen og hans bror gennem opvæksten. Derfor var han sikker på, at manden, han kontaktede, var hans far.
Men svaret var uventet.
- Min far blev ved at benægte, at jeg var hans søn. Han sagde, at han ikke ønskede kontakt, fortæller Klaus Frederiksen.
LÆS OGSÅ Juridisk faderløse ønsker unskyldning fra Danmark og ændret lov
I stedet tog Klaus Frederiksen kontakt til en nabo, familien havde haft i Qullissat for at finde ud af, om han havde søskende på faderens side.
- Naboen fortalte, at min far allerede var gift og havde børn i Danmark, da han mødte min mor, siger han.
I 2004 indrykkede Klaus Frederiksen en annonce i lokalavisen, hvor hans søskende efter sigende boede. I annoncen efterlyste han sine søskende og skrev sine kontaktoplysninger.
Dagen efter poppede en mail op i hans indbakke.
Det var hans formodede storesøster, som gerne vil i kontakt med ham.
- Jeg begyndte at råbe og skrige. Det var en stor glæde, fortæller han.
Klaus Frederiksen ønsker, at der bliver sat et punktum i hans historie.
Nogle dage efter mailudvekslingen skulle Klaus Frederiksen på rejse til Danmark. Han havde aftalt at mødes med sine to søstre og onkel.
- Det var meget følelsesladet at se dem, og jeg var enormt glad, siger han og fortsætter:
- Mens jeg var sammen med familien, ringede jeg til min far og fortalte ham, at jeg nu var på besøg hos mine søskende. Han blev stiktosset og råbte i telefonen. De andre sad bare stille og lyttede.
Det lykkedes søsteren at overtale faderen til at mødes med Klaus Frederiksen, der blev inviteret til frokost i faderens hjem.
Over flæskesteg og brune kartofler havde Klaus Frederiksen for første gang en samtale med sin formodede far.
- Jeg var så glad for at møde ham, selvom han ikke indrømmede, at han var far til mig. Jeg lagde mærke til, at han ikke kunne se mig i øjnene, så jeg tror også, at det har været svært for ham, siger Klaus Frederiksen.
Klaus Frederiksen nåede at besøge sin far en gang mere, inden faderen blev ramt af demens og gik bort efter kort tids sygdom.
- Den sidste gang jeg så ham var i 2013. Han spurgte, hvornår jeg var kommet, og hvordan jeg havde det. Så tog han min hånd og klemte den, fortæller Klaus Frederiksen.
Vi bliver fortsat diskrimineret
Selvom Klaus Frederiksens far har vedkendt sig faderskabet, har Klaus Frederiksen ingen arveret.
For otte år siden, i 2014, blev lovgivningen for juridisk faderløse ændret, således at juridisk faderløse kan starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis dødsboet ikke allerede er gjort op.
Den detalje har blandt andet betydning for Klaus Frederiksen, hvor dødsboet efter faderen allerede var gjort op, før lovgivningen blev ændret.
Derfor mener han ikke, at lovgivningen fra 2014 tilgodeser juridisk faderløse, da der fortsat er en del af dem, der er afskrevet fra at få arv.
- Vi bliver fortsat diskrimineret af lovgivingen, siger han.
Samtidig understreger Klaus Frederiksen, at han ikke ønsker, at søskende til juridisk faderløse skal betale en del af arven til de juridisk faderløse.
I stedet håber han ved at stævne den danske stat, at juridisk faderløse får kompensation for den manglende arv og en undskyldning for uligheden i loven.
- Jeg håber, at der endelig kan blive sat et punktum, og jeg mener, at det er på tide, at staten tager ansvar og erkender, at de har udsat os for diskrimination, siger Klaus Frederiksen.
LÆS OGSÅ Nu kan juridisk faderløse få gratis psykologhjælp
Som tidligere formand for Grønlandsudvalget var daværende Inuit Ataqatigiit-politiker Sara Olsvig med inde over forhandlingerne, da lovgivningen for juridisk faderløse i 2014 skulle udformes.
Hun fortæller, at daværende Grønlandsudvalg og Naalakkersuisut forud for lovændringen argumenterede for, at juridisk faderløse skulle have ret til kompensation fra den danske stat, da en gruppe fortsat vil være afskåret fra arv.
Den danske stat afviste dengang at give økonomiske kompensation til juridisk faderløse.
- I stedet holdte vi fokus på, at loven blev vedtaget, så man kunne igangsatte faderskabssager. Det danske system havde dengang svært ved at forstå de menneskelige konsekvenser for rigtig mange juridisk faderløse, siger Sara Olsvig, der i dag skriver ph.d. ved Ilisimatusarfik om forholdet mellem Grønland og USA.
Sidenhen er der kommet mere oplysning om juridisk faderløse. Sara Olsvig mener, at det er godt, at sagen bliver taget op igen.
- Den danske stat har ikke rettidigt rettet op på den diskriminerende lovgivning over for en stor gruppe af mennesker i det grønlandske samfund, og der er stadig borgere, der ikke har ligestilling, selvom loven blev vedtaget i 2014. Man bliver nødt til at søge nogle løsninger, som giver fuld ligestilling og en følelse af retfærdighed, siger hun.
