Oprindelige kvinder venter stadig på krisecentre i Canada

Det er nu tre måneder siden, at rapporten om forsvundne og myrdede oprindelige folk blev offentliggjort. Men der mangler stadig meget, før anbefalingerne kan føres ud i livet.
Noget positivt ved rapporten har været, at den har skabt stor opmærksomheden på de mange forsvundne og myrdede kvinder blandt de oprindelige folk. Foto © : Ansgar Walk, via Wikimedia Commons
05. september 2019 09:41
Versionist Connie Fontain

Der var 231 anbefalinger i rapporten, hvoraf nogle indebærer dybtgående ændringer i lokalsamfund og regeringer.

Rapporten "Reclaiming Power and Place, giv os vores magt og vores plads tilbage", anbefalede blandt andet at der skulle oprettes krisecenter i alle bygder og byer med eksperter, der kan støtte familier og enkeltpersoner. Det vil tage tid og koste penge, og det er ikke sat i gang endnu.

Caroline Cochrane, der er minister for kvinder i Nordvest Territoriet, udtaler til CBC North, at anbefalingerne er noget, der skal prioriteres af de kommende lokale og nationale regeringer efter valget til oktober. For det er en stor udfordring at føre alle anbefalinger ud i livet, siger hun.

Noget meget positivt ved rapporten har været, at den har skabt stor opmærksomheden på de mange forsvundne og myrdede kvinder blandt de oprindelige folk.

LÆS OGSÅ Oprindelige folk i Canada har været udsat for folkedrab

Der har ikke været en lignede undersøgelse i USA som i Canada, men nu er to af de demokratiske præsidentkandidater i USA, Elisabeth Warren og Julian Castro, også begyndt at tale om problemet under deres valgkampagne.

Online mediet Think Progress viser således valgplakater, der gør opmærksom på, at i USA er 5712 oprindelige folks kvinder ligeledes forsvundet.

Og rapporten spiller allerede en stor rolle i de canadiske lokale og nationale valgkampagner op til valget i oktober.