Obama inviterer nordiske lande til topmøde

USA's præsident Barack Obama inviterer Danmark og de øvrige nordiske lande til topmøde i Washington i maj om terror, ekstremisme og miljøproblematikker, oplyser Det Hvide Hus.
Skrevet af Ritzau
18. marts 2016 14:29

Statsministeriet har bekræftet mødet.

Ifølge Det Hvide Hus skal de nordiske lande og USA tale om bekæmpelse af terror, voldelig ekstremisme og miljøproblemer blandt flere andre emner.

Finland, Island, Norge, Sverige, Danmark og USA deltager på topmødet.