Nyt opskriftshæfte med frosne grøntsager

Kalaallit Nunaanni Brugseni har i samarbejde med madentusiasten Anne Nivíka Grødem udarbejdet et opskriftshæfte med frosne grøntsager. Det skriver Kalaallit Nunaanni Brugseni, KNB, i en pressemeddelelse.
Foto © : KNB
Skrevet af Mads Lynge
28. oktober 2015 06:03

Opskriftshæftet skal virke som en inspirationskilde til nemme og lækre retter med frosne grøntsager, og retterne kan laves uanset hvor i landet man bor, og så kan de laves året rundt.

- Når du bruger grøntsager fra frost, har du desuden mulighed for at tage lige den mængde, du har brug for. På den måde er du med til at mindske det enorme madspild, som er et stort globalt problem, siger direktør for Kalaallit Nunaanni Brugseni Susanne Christensen.

Opskriftshæftet kan downloades på KNB's hjemmeside www.brugseni.gl, og kan også hentes i den lokale Brugsforening.

Velbekomme.