Nye tal: Vi får flere penge i lønningsposen

Landets borgere har fået flere penge mellem hænderne de seneste år, viser nye tal fra Grønlands Statistik.
Foto © : Namminersorlutik Oqartussat Tusagassiiviat
01. november 2016 07:54

Sidste år tjente borgerne i gennemsnit 229.000 kroner. Det er 11.000 kroner mere per person end året før.

Samtidig er priserne på varer ikke steget lige så meget. Så ikke nok med at der kom flere penge ind på borgernes konti sidste år, så kunne man også få mere for sine penge end i årene før.

Det er borgerne i Qaqortoq, Maniitsoq og Nuuk, der har fået den største stigning i kroner og ører. Ca. 15.000 kroner i gennemsnit i 2015.

Men det er faktisk Ittoqqortoormiit, der har oplevet den største stigning. Selvom man her ikke tjener så meget som i de større byer, så har selve stigningen været den største i forhold til året før.

Den laveste vækst var i Upernavik, Kangaatsiaq og Qaanaaq, som blot steg mellem 1.000 og 2.000 kroner om året.