To nye jordemødre klar

Grønland er blevet to nyuddannede jordemødre rigere.
Skrevet af Karsten Sommer
21. januar 2018 11:27

Det skete forleden ved University College Nordjylland i Aalborg, hvor 33 nye jordemødre blev færdiguddannet, deraf to fra Nuuk.

De nye jordemødre er Martina Nivi Petersen og Gitte Silvia Tupaarna Olsen, som begge afsluttede deres 3½ år lange uddannelse.

Begge jordemødre har planer om med tiden at vende hjem til Nuuk. Men vil først høste yderligere erfaring med børnefødsler gennem vikariater på fødegangen i henholdsvis Aabenraa og Næstved Sygehus.