Ilulissat Nybygget Atuarfik Mathias Storch Skole åbnet

En helt ny skole blev indviet i Ilulissat lørdag morgen.
Atuarfik Mathas Storch
Foto © : Atuarfik Mathas Storch
Skrevet af Dorthea Johansen
12. august 2017 13:05

Efter fire års ventetid, indviedes Atuarfik Mathias Storch skolen i dag, og det har man glædet sig meget til, siger viceinspektør Akitsinnguaq Jensen på Atuarfik Mathias Storch.

 - Det er utroligt og fantastisk og vi er meget spændte, siger hun til KNR.

Skolen i Ilulissat blev bygget i 1956. I 2013 blev hele skolen lukket og der blev igangsat bygning af en helt ny skole, fordi den gamle var forældet og ramt af skimmelsvamp.

Borgerne, og ikke mindst skoleeleverne, kan fremover træde ind i en helt ny skole, med frisk luft og ingen skimmelsvamp.
Dørene blev åbnet lørdag morgen klokken 10, i overværelse af indbudte gæster, fortæller viceinspektøren:

 - Naalakkersuisoq for uddannelse og borgmesteren i Qaasuitsup Kommunia deltager i indvielsen og åbner skolen. Derefter skal vi sammen med gæsterne samles i aulaen, hvor der vil være forskellige taler og optræden, fortæller en glad viceinspektør, Akitsinnguaq Jensen.