Ny video fra Nanook

Den 23. april har bandet Nanook offentliggjort en ny sang på facebook. Sangen hedder Aarnuaq eller talisman som er navnet på en genstand der bruges til at forbedre ens held, chancer og styrke.
Foto © : Anders Berthelsen
30. april 2018 07:24

Sangen Aarnuaq fra Nanook er en del af gruppens nye album der udkommer 1. maj. Den handler i al sin enkelthed om samarbejde.

- For os har det handlet om at vise at man godt kan samarbejde vi er et lille samfund hvor det desværre er alt for tydeligt at mange ikke kan samarbejde, fortæller Christian Elsner fra Nanook.

LÆS OGSÅ Nanook nomineret til Nordisk Råds Musikpris

Videoen er filmet i Uummannaq over tre dage da gruppen for nylig var på besøg på børnehjemmet hvor de afholdte workshop med børnene. Og med den forsøger de at sætte fokus på samarbejde.

Artiklen fortsætter under videoen.

Nanook - Aarnuaq (Talisman)

Den her video vi har lavet til musiken viser at man kommer meget længere ved det i sådan et lille samfund som vi er, siger Nanook

I videoen giver forsanger Frederik Elsner en Talisman til en ung dreng før han skal ud og køre hundeslædeløb. Og netop samarbejde blev lige pludseligt meget vigtigt under indspilningen da lillebror Frederik blev nysgerrig på en grotte i isen.

LÆS OGSÅ Nanook på duo-turné i Japan

- Han gik lidt for tæt på isfjeldet. Lige pludselig var hans fødder under vand. Jeg var heldigvis kun 10 meter fra ham så jeg løb hen og trak ham op, fortæller storebror Christian, som er glad for der ikke skete noget alvorligt den dag på isen.

- Min bror og jeg er jo bedste venner og brødre og han betyder vel alt for mig, siger Christian Elsner.

Og samarbejde er en af grundstenene i Nanook:

- Vi ville ikke kunne lave vores musik hvis ikke vi to kunne samarbejde. Vi er sammen hver eneste dag og vi turnerer sammen. Så i den forstand er det lige så vigtigt at kunne samarbejde og holde hinanden ud. Det betyder alt for at det kan fungere og det er en succes for os i bandet, siger Christian Elsner.

Bandet starter deres turne med det nye album i Tasiilaq d. 5-6 maj og herefter er de i Nuuk i midten af juni Qaqortoq på nationaldagen d. 21. juni, Narsaq d. 22. og så går turen til Canada og Island før deres Danmarksturne til efteråret.

LÆS OGSÅ Japansk megafan hører Nanook i Nuuk

LÆS OGSÅ 'Bandswap' med Nanook i Nuuk Lufthavn