Ny undersøgelse: Unge mangler viden, men bakker op om rigsfællesskabet

Det står fortsat sløjt til med danske unges viden om Grønland og Færøerne.

Det viser en ny rapport som Dansk Ungdoms Fællesråd står bag. Her har man spurgt unge mennesker i Danmark, Grønland og Færøerne ind til, hvor meget de ved om hinanden og rigsfællesskabet, og hvorvidt de ønsker at bevare rigsfællesskabet i fremtiden.

Hvor unge i Grønland og Færøerne lærer om både Danmark og rigsfællesskabet, er kendskabet meget begrænset den anden vej.

Over halvdelen af de godt 1000 danske unge i undersøgelsen siger, at de enten aldrig eller kun én gang har haft undervisning om rigsfællesskabet.

At tallene er så høje, er forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd, Christine Ravn Lund, overrasket over.

- Det er ærgerligt, at Danmark slår sig markant ud på dårligt kendskab til Grønland og Færøerne. Jeg så gerne, at jeg repræsenterede en generation, der har et bedre kendskab. Men jeg synes også, at det er rart at se, at mange unge gerne vil øge kendskabet og fællesskabet på tværs af landene, siger 29-årige Christine Ravn Lund.

Selvom de danske unge halter efter, når det kommer til viden om de nordatlantiske lande, er de grønlandske unges viden om Færøerne også mangelfuld.

32 procent af de godt 300 grønlandske unge, der deltager i undersøgelsen, siger, at de ingen viden har om Færøerne.

Mere og bedre undervisning

Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd, der er en paraply- og interesseorganisation for børne- og ungdomsorganisationer, er det første gang, at unge i de tre lande bliver spurgt ind til deres kendskab om hinanden i én undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at flere af de unge har negative forestillinger om de andre lande. I Danmark og Færøerne bliver billedet af Grønland forbundet med mistrivsel, incest og alkohol.

Flere af de unge i Danmark tror, at færingerne er mere konservative end dem selv. Og i Grønland og Færøerne er opfattelsen af danske unge, at de er højtråbende, nedladende og uvidende.

Derfor er det vigtigt, at der kommer mere viden om hinanden i de tre lande, mener Christine Ravn Lund.

- Vi vil bruge undersøgelsen til at arbejde ud fra og løfte det her perspektiv med, at man simpelthen ikke kan tage for givet, at nye generationer automatisk læner sig ind i rigsfællesskabet.

- Så hvis man vil rigsfællesskabet, bliver man også nødt til at prioritere det i undervisningen og møder på tværs, siger hun.

Opbakning om rigsfællesskabet

Men på trods af de negative forestillinger, er der blandt unge i alle tre lande et ønske om at styrke fællesskabet.

I Grønland og Færøerne mener omkring 60 procent af de adspurgte unge, at rigsfællesskabet skal bevares. I Danmark er tallet på godt 70 procent.

Samtidig mener mange af de unge, at rigsfællesskabet trænger til at blive støvet af.

- Hvis man skal have et gensidigt samarbejde, handler det også om at have et kulturelt kendskab og forståelse af, hvordan unge lever i Danmark, Færøerne og Grønland.

- Samtidig synes jeg, at det er positivt, at der er rigtig mange unge på tværs af rigsfællesskabet, der ønsker at styrke samarbejdet, siger Christine Ravn Lund.

De unge selv anbefaler, at rigsfællesskabet får en større plads på skoleskemaet. Samtidig ønsker de bedre muligheder for at besøge hinanden.

Størstedelen af de unge i Grønland og Færøerne har oplevet Danmark. Det gør sig dog ikke gældende den anden vej, hvor syv procent af de danske unge havde besøgt Grønland, og fem procent havde oplevet Færøerne.