Canada Ny tv-serie sætter fokus på Inuit innovation

En ny tv-serie på APTN - de oprindelige folks TV kanal i Canada - vil vise hvordan Inuit ved opfindsomhed og kreativitet har formået at leve og overleve under de til tider barske forhold i Arktis.
Foto © : KNR
07. januar 2019 07:57

Den nye tv-serie, Uakallanga! Uakallanga! er allerede populær selvom den officielt først begynder i næste uge.

Programmerne handler om hvor dygtige og opfindsomme Inuit traditionelt har været, for at kunne overleve med de meget få materialer som der findes i Arktis.

Det er en særlig Inuitevne at lave noget smukt eller brugbart ud af ingenting. Det er et ekstraordinært talent som Inuit har udviklet igennem mange hundrede år, udtaler værten på serien, Annabella Piugattuk.

For eksempel hvad andre ville anse som affaldsprodukter fra fangst, har Inuit formået at bruge til redskaber, klæder, trommer og meget andet. Selv den mindste del af en knogle eller et skind kan blive brugt til noget brugbart.

Annabella Piugattuk vil vise hvor snarrådige Inuit har været og stadigvæk er, ved netop at vise hvordan man laver en tromme, jagtredskaber, legetøj, uluer og en amauti.

Ideen bag tv-serien er at vise hvordan Inuit udviklede disse kundskaber for at kunne overleve i Arktis og samtidig hædre disse traditionelle kundskaber som en vigtig del af Inuit kulturen.