Ny strategi på børneområdet

Naalakkersuisut vil nu udarbejde en samlet strategi for udviklingen på hele børne- og ungeområdet i Grønland.
Skrevet af Karsten Sommer
30. juni 2010 04:59

Strategien skal præcist beskrive hvilke forbedringer, der skal ske for at sikre børn og unges rettigheder.

Børne- og ungestrategien skal vise, hvordan alle grønlandske børn og unge får de muligheder i livet som de fortjener, siger naalakkersuisoq for sociale anliggender Maliina Abelsen

Det nye strategiarbejde, skal fremlægges for Inatsisartut til foråret 2011.

Børne- og ungestrategien skal fungere som guide for såvel Selvstyrets som kommunernes fremtidige arbejde med børn og unge.

- Derfor vil udviklingen af strategien foregå i et tæt samarbejde mellem Selvstyret, Kanukoka og kommunerne og vil også involvere en række andre aktører med viden om og interesse i børn og unges vilkår, siger Maliina Abelsen om det nye tiltag, som Naalakkersuisut besluttede at sætte i værk i sidste uge.