Ny søopmåling af Buksefjorden
Søværnets inspektionsskib Ejnar Mikkelsen har gennemført en detaljeret søopmåling af Buksefjorden syd for Nuuk. Formålet har været at sikre skibstrafikken i fjorden, blandt andet med henblik på adgang til det vigtige vandkraftværk i området.
Men Buksefjorden er blot ét af mange grønlandske fjordområder, hvor skibe i dag sejler med unøjagtige og forældede data. Flere steder er opmålinger mere end hundrede år gamle.
- Mange opmålinger er stadig baseret på gamle metoder, nogle fra 1950’erne og enkelte helt tilbage fra 1800-tallet, hvor man målte dybder med lod og line, fortæller Lars Stange Jensen, der er orlogskaptajn og chef for søopmålingen.
Nye metoder opdaterer gamle kort
Søopmålingen i Buksefjorden blev gennemført som en del af Søværnets støtte til Geodatastyrelsen, der har ansvaret for produktion af officielle søkort i Grønland.
Arktisk Kommando og – herunder inspektionsskibet Ejnar Mikkelsen – foretager opmålingerne og leverer dybdedata. I dag er det ikke længer ved brug af lod og line, men i stedet ved brug af et ekkolod, der måler med multibeam-teknologi.
- Multibeam er et ekkolod, der sender lyd ud i vandet og registrerer, hvor hurtigt signalet kommer tilbage. Det måler flere punkter ad gangen og giver et sammenhængende 3D-kort af havbunden, forklarer Lars Stange Jensen.
Ved at benytte den nye form for søopmåling, får de altså et langt mere fyldestgørende indblik i det, der ligger under overfladen. Og ikke kun lige under dem – som var tilfældet med de gamle metoder.
Den nye opmåling i Buksefjorden har blandt andet sikret en fuldt opmålt ankerplads ud for vandkraftværket, og bedre grundlag for fremtidig sejlads og transport i fjorden.
En enorm opgave
Ifølge Lars Stange Jensen har Forsvaret hvert år siden 1980’erne opmålt udvalgte områder i Grønland. Men der er stadig langt til målet, hvis hele det grønlandske søterritorium skal opmåles med moderne teknologi.
- Det er en kæmpe opgave. Men omkring 70-80 procent af arealet er teknisk set ligegyldigt at måle i en sejlads sammenhæng. Det der betyder noget er, at vi laver gode ruter til skibstrafikken og den almindelige Grønlænder, så de kan komme på familiebesøg. Det er første prioritet, siger han.
I dag er det nemlig kun omkring syv en halv procent af det grønlandske søterritorium, der er opmålt med den nyeste multibeam-teknologi. Til gengæld findes der allerede brugbare søkort for store dele af landet – især langs Vestkysten, hvor søtrafikken er størst. Mange af de eksisterende søkort er baseret på ældre opmålinger, som fortsat giver god navigationssikkerhed, men ikke har samme detaljeringsgrad og nøjagtighed som nye søopmålingsmetoder tilbyder.
Lars Stange Jensen er hvert år med til at planlægge, hvilke områder der skal opmåles. Den samlede opmålingsplan fastlægges i samarbejde med Selvstyret, Forsvaret og andre relevante myndigheder.
Prioriteringer i opmålinger
Selvom Lars Stange Jensen er med til at planlægge og udføre søopmålingerne, er det ikke ham alene, der bestemmer, hvor og hvornår der skal måles.
- Når vi laver opmålinger, så er vi bundet af de prioriteringer Selvstyret har, fortæller Lars Stange Jensen.
Officielt er det direktøren for Geodatastyrelsen, der udarbejder den overordnet plan – et direktiv – for, hvor fremtidige opmålinger skal laves. Det nuværende direktiv dækker perioden 2025-2027.
Selvstyret bidrager med inputs til direktivet, og de har udarbejdet en model med tre prioriteter, som skal bruges i udvælgelsen og planlægningen af opmålingen:
- Indenskærsruter mellem byer – særligt fra Nunap Isua til Upernavik.
- Kystnære områder med generel vanddybde under 200 meter.
- Områder, der er vigtige for lokal industri eller turisme.
Ifølge Lars Stange Jensen forsøger Søværnet at dække lidt fra alle tre kategorier i løbet af sæsonen. Buksefjorden er for eksempel en prioritet tre – men blev alligevel opmålt. For selvom der findes en klar prioriteringsliste, er det i sidste ende vind, vejr og især isforhold, der afgør, hvor opmålingerne faktisk kan gennemføres.
- I øjeblikket arbejder vi i Sermilik og Qaqqaligatsiaq Fjord. Selvom disse områder ikke har højeste prioritet, er de særligt udsatte for storis. Det har betydet, at man er startet her – vejret og isforholdene vejer ofte tungere end papirets rækkefølge, fortæller han.
