Ny kommunedeling kommer ikke foreløbig

Naalakkersuisut har ingen planer om at søsætte en ny kommunalreform.
Skrevet af Noah Mølgaard
31. januar 2012 07:23

Kravet om ny kommunedeling eller genindførelse af den gamle kommunedeling bliver ikke efterkommet af Naalakkersuisut inden kommunalvalget. Svaret fra Naalakkersuisut kommer efter krav om ny kommunedeling.

- Den første valgperiode med storkommuner er ikke sluttet endnu. Lad os tage det med ro, siger formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist til KNR.

Der er kommunalvalg i april næste år og der er endnu ikke kommet et konkret forslag fra kommunerne om en ny kommunedeling.

- Det er urealistisk, at forestille sig en ny kommunedelingen inden det næste kommunalvalg. Man kan ikke lave en så stor ændring i løbet af så kort tid. Vi har heller ikke modtaget en konkret henvendelse fra kommunerne. Initiativet skal komme fra kommunerne selv hvis vi skal kigge nærmere på en eventuel kommunalreform, siger Kuupik Kleist

Der er utilfredshed med den nye kommunedeling i Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq, hvor der i begge kommuner er nedsat arbejdsgrupper. Qaasuitsup Kommunia har også haft emnet på dagsordenen og har nedsat en arbejdsgruppe, der kigger på en eventuel ny kommunedeling.

Arbejdsgruppen i Qaasuitsup Kommunia, der består af borgere, organisationer og samtlige partier, skal fremlægge sit arbejde i juni i år.