Ny film fortæller om de forhadte kostskoler i Canada

En ny canadisk spillefilm fortæller nu om de forhadte og destruktive kostskoler hvor Inuit, Indianere og Métis blev tvunget til at gå helt op til 1980´erne.
19. april 2018 11:39

Filmen Indian Horse, den indianske hest, finder sted i provinsen Ontario mellem 1959 til 1980. En ung Ojibway indianer bliver tvangs-fjernet fra sin familie og sendt på en kostskole, ledet af nonner og katolske præster. En historie der gentog sig utallige gange og er et af de mørkeste kapitler i Canadas historie.

Filmen følger den unge indianer Saul og hans livshistorie, beskriver uhyrlighederne på kostskolen, hans periode som lovende hockeyspiller, hvor han dog møder endnu mere diskrimination og senere hans selvdestruktive liv som følge af oplevelserne på kostskolen.

Filmen er baseret pa Ojibway forfatteren Richard Wagameses roman af samme navn. Størstedelen af filmen er på Ojibwaysproget.

Filminstruktøren viste noget af filmen til den verdenskendte skuespiller, Clint Eastwood, der udtalte at sådan noget kan da ikke have fundet sted i Canada, for sådan er canadiere ikke. Han blev så oprørt over filmen, at han tilbød sig som chef producent på filmen og har været med til at fremme den.

Indian Horse havde premiere i denne uge og som en filmanmelder skrev ... det er en film som det er nødvendigt for os at se.

Sandheds og Forsoning Kommissionen beskrev de mange kostskoler der mishandlede Inuit, Indianere og Métis. Denne film viser en del af denne sandhed og vil måske føre til den nødvendige forståelse og forsoning.