Ny færøsk regering vil reducere bloktilskud

Der skal skæres i det årlige bloktilskud, som Færøerne modtager af Danmark.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, der er blevet præsenteret i dag.

Over de næste fire år ønsker regeringen, at der skæres 25 millioner kroner om året i bloktilskuddet. I dag er tilskuddet på 642 millioner kroner årligt.

Efter lagtingsvalget 8. december lykkedes det onsdag for midterpartiet Javnaðarflokkurin, venstreorienterede Tjóðveldi og det liberale Framsókn at danne regering.

Regeringen bliver formelt indsat i dag, torsdag, og vil blive ledet af formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, som lagmand.

Større uafhængighed

Tjóðveldi-formand Høgni Hoydal bliver landsstyreformand for udenrigsanliggender. Formand for Framsókn, Ruth Vang, er ny landsstyreformand for finansielle områder.

Både Tjóðveldi og Framsókn er partier, der ønsker større uafhængighed på Færøerne.

I regeringsgrundlaget fremgår det videre, at Færøerne fremover også selv ønsker at varetage det færøske luftrum.

LÆS OGSÅ Valg på Færøerne: Disse emner fylder mest

Også inflationen på Færøerne adresseres i grundlaget, hvor der varsles skattelettelser til borgere med lav- og mellemindkomster.

Desuden skal momsen på visse hverdagsvarer sættes ned.

Det finansieres gennem højere afgifter på det, der omtales som havets ressourcer. Eksempelvis dele af fiskeriet.

Torsdag præsenterer den nye regering også de nye ministre.

Valg blev udskrevet på grund af ballade om lagmand

Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn har tilsammen 18 af 33 lagtingsmedlemmer efter valget og dermed et flertal.

Aksel V. Johannesen var også lagmand på Færøerne fra 2015 til 2019.

Fra 2019 til 2022 var Bárður á Steig Nielsen fra det liberale Sambandsflokkurin lagmand.

Han udskrev valg i november. Det skete, da hans regering ikke længere havde den parlamentariske opbakning, efter det kristelige parti Miðflokkurin trak sin støtte.

Det skyldtes en sag, hvor Bárður á Steig Nielsen måtte fyre Miðflokkurins leder, Jenis av Rana, som landsstyreformand for udenrigsanliggender.

Jenis av Rana, som også var landsstyreformand for kulturområdet, var modstander af en afgørelse i Lagtinget, hvor børn af homoseksuelle par fik rettigheden til at modtage efternavnet fra begge forældre.

Sagsområdet lå i udgangspunktet under Jenis av Rana. Han ville dog ikke gennemføre vedtagelsen.

Sagen blev derfor flyttet til en anden landsstyremand.