Ny DR-serie sætter fokus på unge grønlændere

De unge i Grønland oplever mange fordomme fra Danmark. Det vil DR prøve at rette op på denne sommer.
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
05. juli 2018 09:55

Henover sommeren sender DR1 reportageserien 'De unge grønlændere', som følger seks unge i landets hovedstad Nuuk, og skal være med til at 'smadre alle fordomme'.

LÆS OGSÅ Uddannelse skal være med til at fjerne fordomme

I serien vil de danske seere opleve grønlandske unge med høje ambitioner for sig selv og for landet, da de unge både kæmper for at få gode uddannelser og jobs.

Ifølge DR skal serien være med til at give danskerne en bedre forståelse for, hvordan det er at være ung i Grønland både når det kommer til fremtidsdrømme, forholdet til den barske grønlandske natur og deres splittelse i tilhørsforholdet mellem Grønland og til Danmark.

'De unge grønlændere' sendes den 24., 25., 31. juli og 7. august kl. 21.00 på DR1.

LÆS OGSÅ Stor konference vil gøre op med fordomme mod grønlændere

LÆS OGSÅ Bekæmper fordomme om grønlændere på Roskilde Festival